Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Atea bruger alt for mange penge: Indtjeningen falder trods kraftigt stigende omsætning

"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været ramt af udfordringer i 2015, og set i det lys er jeg tilfreds med resultatet," lyder det fra direktør for Atea Danmark, Morten Felding.

Atea i Danmark har været igennem et turbulent år med skandalesager og fyringsrunder, som har kostet dyrt på bundlinien.

Til gengæld går det strygende med toplinien: Atea i Danmark sælger kort og godt mere og mere, men kan ikke få indtjeningen til at følge med, da øgede omkostninger suger pengene ud.

Det afspejler sig i selskabets netop offentliggjorte regnskabstal for både fjerde kvartal og hele regnskabsåret.

Det viser, at Ateas omsætning i fjerde kvartal er vokset med hele 16,4 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Til gengæld er driftsresultatet faldet med 2,2 procent til nu 135,2 millioner kroner.

Samme billede

For hele året tegner der sig samme billede: Omsætningen er steget med 10,3 procent, mens driftsresultatet er faldet med 6,7 procent.

I alt landede Atea et driftsresultat - altså før renter, afskrivninger og skat - på 304,6 millioner kroner.

Ifølge Atea-direktør Morten Felding viser tallene, at Atea Danmarks omkostninger har været for høje.

"Vi gik ind i 2015 med en organisation gearet til ambitioner om stærk vækst. Væksten blev ikke så stor som planlagt," lyder det fra ham i en udsendt meddelelse.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været ramt af udfordringer i 2015, og set i det lys er jeg tilfreds med resultatet," siger han.

I meddelelsen peger Atea også på konsekvenserne af den store bestikkelsessag i Region Sjælland, hvor Atea angiveligt har opereret med en hemmelig konto til at tilbageføre midler til topfolk i regionen til gengæld for ordrer.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, men Morten Felding har tidligere selv meldt ud, at han er sigtet.

Det kan du læse mere om her: Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

Selskabet har tidligere erkendt, at sagen har kostet ordrer.

Det kan du læse mere om her: Atea: Vi taber ordrer efter bestikkelsessag

Ifølge Atea har selskabet iværksat en 'omfattende compliance-program,' ligesom processerne er 'blevet styrket'.

Det er sket for at 'sikre orden i tingene,' hvilket giver en 'stærk tro på fremtiden,' som det hedder.

Atea gennemførte i efteråret en såkaldt 'selektiv tilpasning' samt ansættelsesstop.

Morten Felding meddeler, at virkningerne af denne tilpasning vil kunne ses på resultatet af indeværende kvartal.

"I efteråret tilpassede Atea i Danmark sin organisation til de eksisterende og ændrede markedsvilkår. Besparelserne vil have indvirkning på resultatet for første kvartal 2016," lyder det fra ham.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere