Artikel top billede

En god it-idé giver 25.000 kroner.

Udvidelse af HTML-standarden: DIKU-idé kan afsløre om en webside er helt sikker

En it-studerende på har fået en god idé. Han vil ændre HTML-standarden, så websider selv kan advare om sikkerhedsproblemer. Læs her, hvordan det virker.

Datalogistudiet har fremelsket mange gode ideer, og nu tilføjes der endnu en til rækken, som endda belønnes med en check på 25.000 kroner.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Den it-studerende, Hauke Jan Lübbers, får nemlig Dansk It's helt nye cybersikkerhedspris, der uddeles for først gang.

Han vinder den for en idé til, hvordan hjemmesider fremover kan beskyttes, så man advares, hvis it-kriminelle har pillet ved den hjemmeside, man besøger.

"Haukes (Jan Lübbers, red.) idé adresserer et stadig mere udbredt problem med, at it-kriminelle udnytter, at det er næsten umuligt at opdage, hvis den hjemmeside, man besøger er inficeret med malware, og hermed gør én til målskive for it-kriminelle," siger Lars Ramkilde Knudsen, formand for Dansk It's udvælgelseskomite og ligeledes professor på DTU.

Hvis man fremover udvikler hjemmesider efter den prisvindende idé, vil besøgende på selve hjemmesiden advares i det øjeblik, de forsøger at gå ind på hjemmesiden, hvis nogen uautoriseret har ændret på siden.

I praksis kan det eksempelvis foregå ved, at man bliver mødt af en advarselstrekant - der spørger, om man ønsker at klikke sig videre til hjemmesiden.

"Hermed reduceres risikoen for at ryge i malwarefælden betydeligt," fortsætter Lars Ramkilde Knudsen.

Kræver ændring i HTML-standarden

Hauke Jan Lübberss forslag om Anti Cross-Site-Scripting kræver dog en ændring i HTML-standarden.

Det første skridt er derfor at præsente ideen for World Wide Web Consortium (W3C), der er den international organisation, der arbejder for at lave standarder til internettet.

"Når man besøger en hjemmeside, er det vigtigt, at man kan stole på, at den side, man besøger. Den prisvindende idé vil udvide HTML-standarden sådan, at det gøres muligt for browsere, at kontrollere integriteten og ægtheden af koden. Hermed vil hjemmesiders integritet blive sikret," siger Lars Ramkilde Knudsen.

Han påpeger, at det også er i hjemmesideejerens interesse at værne om sin hjemmesides integritet sådan, at besøgende i højere grad bliver beskyttet.

Et eksempel på, hvorfor det bliver stadig mere vigtigt at sikre, at hjemmesider er, hvad de giver sig ud for at være er, at antallet af såkaldte Water Hole-angreb er støt stigende.

It-krimielle, der eksempelvis ønsker at bryde ind i myndigheders og virksomheders it-systemer, udnytter her, at det er muligt at placere skadelig kode på en ellers legitim hjemmeside, som kriminelle ved, at en specifik medarbejder i en virksomhed ofte besøger.

Når den intetanende medarbejder via sin arbejdscomputer besøger hjemmesiden, vil der blive installeret skadelig kode på computeren, som den it-krimelle kan anvende til at bryde ind i arbejdspladsen it-systemer.

"Med Haukes idé, vil ofret ikke længere være intetanende. Han vil vide, at der er problemer med integriteten af den webside, han er på vej til at besøge."

Hauke Jan Lübbers er født i Tyskland, men bor i dag i København, hvor han arbejder på sin kandidatgrad i datalogi ved Københavns Universitet.

Dommerkomiteen bestod af medlemmer fra DTU, Alexandra Instituttet, Center for Cybersikkerhed, Grazper og Vestas.

Her finder du vinderforslaget i PDF: Anti Cross-Site-Scripting revisited: Checksum-based integrity checks

Læs også:
Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

I fodsporene på it-Danmarks grundlægger: Her er Peter Naurs tre mesterværker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere