Peter Naur hædres ved DIKU's 40-års jubilæum i 2010. Foto: DIKU.

Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

Modtager af Turing-prisen, grundlægger af DIKU og opfinder af ordet datalogi er gået bort efter kort tids sygdom.

Peter Naur døde den 3. januar efter kort tids sygdom.

Han var en af Danmarks største videnskabsmænd, hvis arbejde var kendt og respekteret langt ud over landets grænser.

Det har blandt andet udmøntet sig i en meget ærefuld pris, som Peter Naur modtog i 2005.

Der er tale om datalogiens mest prestigefyldte pris, den såkaldte A. M. Turing Award, som han fik for sin videnskabelige indsats i faget, der på engelsk betegnes "Computer Science".

Det danske ord for den engelske betegnelse blev i øvrigt opfundet af Peter Naur.

I et stort interview med Computerworld i december 2014 sagde han blandt andet:

"Jeg argumenterede for, at computer science var en håbløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altså igennem."

Det interview blev sat i stand via en traditionel brevveksling på papir og ikke via mail, som ellers er blevet dagens standard.

"Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem måde at holde kontakt på, og det bliver altid meget overfladisk," forklarede han, da vi mødte ham på adressen i Gentofte.

Startede med stjerner
Egentlig begyndte det slet ikke med EDB men med en af de ældste videnskaber i verden, nemlig astronomi.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

"Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950'erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages på ganske få sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges," har Peterr Naur fortalt.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer.

Med den viden i bagagen fik han efterfølgende ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er instituttet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

"Jeg blev tilknyttet og fik indflydelse på, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK," har han forklare.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Banebrydende programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok ville foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Stifter af DIKU
I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi.

Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

Peter Naur beholdt sit kontor på DIKU helt frem til det sidste.

Hans videnskabelige arbejde fortsatte helt frem til det sidste, og da Computerworld mødte ham i slutningen af 2014, var han da også i fuld gang med at skrive en bog.

Det var dog ikke datalogien, som satter dagsordenen for ham i den sidste del af livet, men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i hans forskning.

Da vi spurgte ham, hvad han gerne ville huskes for, lød svaret:

"Jeg vil gerne huskes for at bringe forståelse til andre. For formidlingen."

Det ønske er allerede gået i opfyldelse.

Peter Naur blev 87 år.

Æret være hans minde.

Læs også:

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken


Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Er Huawei truet på livet? Her er konsekvenserne af Google-forbud og amerikansk modstand
ComputerViews: Huawei indkasserer flere voldsomme bredsider fra blandt andre den amerikanske stat og Google. Den kinesiske tech-gigant er dog ikke sendt til tælling - endnu. Se her, hvad der kan komme til at ske.
Computerworld
Google blokerer med omgående virkning for Huaweis brug af Android-licenser - se hvad det kommer til at betyde for dig
Google begrænser med omgående virkning kinesiske Huaweis brug af Android. Huawei vil ikke længere have adgang til tjenester fra Google.
CIO
Danske Joachim Ærtebjerg er med i toppen som CTO for Intel i EMEA - hør hans bud på it-udviklingen efter 25 år hos processor-giganten
Tech fra Toppen: Danske Joachim Ærtebjerg har arbejdet for Intel siden de lancerede Pentium-processoren i midten af 90´erne. I dag er han CTO for EMEA-området - og giver her sit bud på it-udviklingen.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
Ny undersøgelse blandt detail- og produktionsvirksomheder
En ny stor rapport viser, at 100% af de virksomheder i undersøgelsen, som ikke bruger EDI i dag, mener, at det vil være en fordel for deres forretning, hvis de benyttede EDI. Undersøgelsen er foretaget af Vanson Bourne på vegne af TrueCommerce, som er baseret på besvarelser fra 300 detail- og produktionsvirksomheder. Virksomheder inden for især detail og produktion oplever i dag et marked og en supply chain, som er i konstant udvikling. Forbrugerne stiller stadig større krav til leveringstid, priser, produktudvalg, lagertilgængelighed, m.v., og der kommer hele tiden nye købskanaler til. Det kan være en udfordring for detail- og produktionsvirksomheder at holde sig på forkant med udviklingen, både når det drejer sig om at være til stede i de rette kanaler og - ikke mindst - den teknologi, som understøtter en mere effektiv supply chain. Hent hele rapporten helt gratis her.