Peter Naur hædres ved DIKU's 40-års jubilæum i 2010. Foto: DIKU.

Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

Modtager af Turing-prisen, grundlægger af DIKU og opfinder af ordet datalogi er gået bort efter kort tids sygdom.

Peter Naur døde den 3. januar efter kort tids sygdom.

Han var en af Danmarks største videnskabsmænd, hvis arbejde var kendt og respekteret langt ud over landets grænser.

Det har blandt andet udmøntet sig i en meget ærefuld pris, som Peter Naur modtog i 2005.

Der er tale om datalogiens mest prestigefyldte pris, den såkaldte A. M. Turing Award, som han fik for sin videnskabelige indsats i faget, der på engelsk betegnes "Computer Science".

Det danske ord for den engelske betegnelse blev i øvrigt opfundet af Peter Naur.

I et stort interview med Computerworld i december 2014 sagde han blandt andet:

"Jeg argumenterede for, at computer science var en håbløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altså igennem."

Det interview blev sat i stand via en traditionel brevveksling på papir og ikke via mail, som ellers er blevet dagens standard.

"Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem måde at holde kontakt på, og det bliver altid meget overfladisk," forklarede han, da vi mødte ham på adressen i Gentofte.

Startede med stjerner
Egentlig begyndte det slet ikke med EDB men med en af de ældste videnskaber i verden, nemlig astronomi.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

"Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950'erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages på ganske få sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges," har Peterr Naur fortalt.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer.

Med den viden i bagagen fik han efterfølgende ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er instituttet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

"Jeg blev tilknyttet og fik indflydelse på, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK," har han forklare.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Banebrydende programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok ville foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Stifter af DIKU
I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi.

Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

Peter Naur beholdt sit kontor på DIKU helt frem til det sidste.

Hans videnskabelige arbejde fortsatte helt frem til det sidste, og da Computerworld mødte ham i slutningen af 2014, var han da også i fuld gang med at skrive en bog.

Det var dog ikke datalogien, som satter dagsordenen for ham i den sidste del af livet, men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i hans forskning.

Da vi spurgte ham, hvad han gerne ville huskes for, lød svaret:

"Jeg vil gerne huskes for at bringe forståelse til andre. For formidlingen."

Det ønske er allerede gået i opfyldelse.

Peter Naur blev 87 år.

Æret være hans minde.

Læs også:

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken


Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
Datatilsynet advarer: Denne simple mail-funktion er skyld i hver sjette danske GDPR-brud
En stor del af de indberetninger, som Datatilsynet har modtaget siden GDPR trådte i kraft 25. maj, handler om en simpel mail-funktion, som tilsynet derfor anbefaler, at man slår fra.
Computerworld
Gratis wifi på vej i 15 danske byer: Disse danske byer bliver del af europæisk wifi-initiativ
Femten danske byer er blevet udvalgt til at deltage i et EU-initiativ, der betyder, at borger og turister i byerne i løbet af de kommende år vil få adgang til gratis wifi.
CIO
Tag med på Computerworlds store lederkonference og mød de danske top-CIO'er, som bygger de nye it-afdelinger
Anvendelsen af digital teknologi og organiseringen af it-afdelinger er under radikal transformation. På konferencen Digitaliseringsledelse 2.0 kan du møde de CIO'er fra Bankdata, Adform og Rockwool, som står i spidsen for teknologi-adoptionen.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
6 gode råd til et succesfuldt virtuelt møde
Den traditionelle måde at tænke arbejdsplads på er under forandring. Nye teknologier skyder frem og gør hverdagen nemmere og mere dynamisk. Eksempelvis er mængden af fjernarbejdspladser steget med 115% de seneste 10 år, og det stiller krav til måden at holde møder på. Med et virtuelt møderum kan møder faciliteres online, og alle parter sparer tid fordi det er mere fleksibelt og ikke betinget af at alle møder op fysisk. I dette whitepaper kigger vi på hvad der skal til for at mestre denne disciplin og giver dig 6 gode råd.