Denne videoafspiller bruger mindst strøm på din bærbare computer

Hvert sekund tæller, når din bærbare computer er væk fra et strømstik. Vil du se film på rejsen, skal du virkelig overveje, hvilket program du vælger at se film med. Der er nemlig overraskende stor forskel på strømforbruget.

Hvert et sekund tæller, når din bærbare computer er væk fra det livgivende strømstik. 

Efter et par ugers ejerskab af en computer ved du som ejer nogenlunde, hvor lang tid computeren kan klare sig på batteriets dampe, og du er sikkert også bevidst om, at nogle programmer bruger mere strøm end andre.

Du skruer måske også ned for lysstyrken på skærmen og sætter din computer på strømbesparende tilstand. 

Men ved du, at der er en stor forskel på, hvilket videoafspilningsprogram du vælger at afspille dine film med?

PCworld.com har foretaget en stor sammenligningstest af fem forskellige videoafspillere på en Windows-computer, og det endelige resultat er måske overraskende for de fleste.

Testen blev gennemført på en Toshiba Radius 12-computer med en ny Skylake-processor og skærm med 4K-opløsning.

Radius 12 er udstyret med et ret gennemsnitligt batteri, og batterilevetiden vil sikkert være længere, hvis din bærbare computer er udstyret med et kraftigere batteri og en skærm med en lavere opløsning.

Testen
Jo lavere bitrate og kvalitet af videoen, jo længere holder batteriet, men PCworld.com er gået hele vejen med en 6 GB UHD-film, Tears of Steel, som er en 74,4 Mbps .Mov-fil med en opløsning på 3840 x 1714.

Testen blev foretaget med en lysstyrke så tæt på 250 nit som muligt og med lyd i et Samsung headset.

Computeren var desuden ikke sat i en strømbesparende tilstand. Igen vil det formodentligt give en længere oppetid, men det ændrer ikke på det endelige, sammenlignelige resultat.

Batterilevetiden blev målt med en ekstern måler via USB, og hver test stoppede først, når computeren selv slukkede på grund af mangel på strøm.

De fem testede videoafspillere er:

- VLC.

- MediaPlayer Classic HC.

- KMPlayer.

- PotPlayer.

- Windows 10's Movies & TV.

PCworld.com havde også medtaget Apples QuickTime 7, men det var så ringe en oplevelse, hvor videoen hakkede og var mere eller mindre ikke til at se, at den ikke er medregnet.

Resultatet
Resultatet overrasker nok mange. En del brugere er utrolig glade for afspilleren VLC, som ofte er noget af det første, der bliver installeret efter en ny installation af Windows.

Men imens VLC stadig er en af de bedste afspillere i forhold til formater, codex, filtyper og mulighed for at indsætte undertekster, så var det samtidig også den afspiller, som slugte mest strøm ud af alle de testede afspillere.

Den bedste afspiller
Den bedste afspiller er Windows egen indbyggede afspiller, Microsoft Movies & TV.

Det er en såkaldt universal app, som er den automatiske afspiller til at vise video på en Windows 10-computer.

Faktisk klarede Movies & TV-afspilleren sig dobbelt så godt som de øvrige  afspillere, og computeren holdt sig tændt i 314 minutter - cirka fem timer og et kvarter - hvorimod samme computer med VLC kørende holdt sig tændt i 125 minutter - altså lige over to timer.

Der er altså en meget stor forskel, så hvis Movies & TV-appen kan afspille de film, som du gerne vil se, så kan det svare sig at vælge Movies & TV frem for en anden afspiller.

Det gælder i hvert fald hvis du vil se film hele vejen fra København til Aalborg med DSB og ikke ende uden strøm på computeren ved Horsens.

Læs også: Test: Den nye Chromecast byder på få nyheder, men er stadig alle pengene værd



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Computerworld
Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner
En negativ anmeldelse på Trustpilot om et inkassofirma har indtil videre kostet den selvstændige hvidevare-reparatør Jens Høgni Højgaard flere tusinde kroner og en tur i retten. Forklaringen er, at inkassofirmaet har forbudt kunder at udtale sig negativt i offentlighed om selskabet.
CIO
Har rulllet Mac-computere ud til 90.000 ansatte: Her er seks nyttige erfaringer fra IBM's store Mac-udrulningsprojekt
På lidt over et år har IBM rullet 90.000 Mac-computere ud til medarbejderne, mens virksomheden har gjort sig en hel række erfaringer. Læs her, hvad IBM har lært af projektet.
Comon
Overblik: Her har du ni af årets allerbedste bærbare computere
Her har du en liste over ni af de bedste bærbare computere, du kan købe i Danmark.
Channelworld
Overblik: Det ved vi efter første retsmøde i den store Atea-bestikkelsessag
Den første sag om bestikkelse af offentlige ansatte kører i disse dage, hvor offentlige ansatte anklages for at have modtaget bestikkelse fra it-giganten Atea.
White paper
Sådan får du et bæredygtigt support- og vedligeholdelsessetup
Hvorfor investere i support og vedligeholdelse af din Microsoft Dynamics platform? I dette white paper får du svaret.