Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre

To advokatfirmaer sender for tiden breve ud til danskere med beskyldninger om ulovlig download af tre konkrete film samt en dummebøde på op mod 2.200 kroner. Her er, hvad du skal gøre som uskyldig modtager af opkrævningsbrevet.

Artikel top billede

Flere danskere har i disse dage modtaget breve med beskyldninger om at have downloadet filmene 'American Heist', 'And So It Goes' og 'A Walk Among The Tombstones' ulovligt.

Afsenderne på brevene er advokatfirmaet Njord og advokatanpartsselskabet Opus, som henholdsvis repræsenterer rettighedshaverne Glacier Films og Scanbox.

Beskyldningerne går på, at brevmodtagernes IP-adresser er blevet brugt til ulovligt at hente filmene fra nettet.

Læs også: Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Samtidig er der i brevet en opfordring til at betale et beløb, der typisk ligger i størrelsesordenen 1.500 til 2.200 kroener. De penge er en slags godtgørelse eller forlig for det påståede download, oplyser Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

"Konkret har Forbrugerombudsmanden fået fire henvendelser fra folk, der har modtaget et sådan brev. Vi kan dog se på flere sociale medier, at emnet bliver diskuteret, så vi formoder, at mange har modtaget disse breve," forklarer specialkonsulent Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Hun peger blandt andet på Forbrugerbloggen.dk som et af de steder, hvor opkrævningsbrevene for filmpirateri bliver diskuterede.

"Vores holdning er klar: Hvis ikke man mener, at man har downloadet filmen ulovligt, så skal man rette henvendelse til advokatfirmaet, der står som afsender," fortæller Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Luk sagen og kom videre

På den måde kan man ifølge Forbrugerombudsmanden få lukket sagen, inden den udvikler sig til et egentlig retsopgør.

"Mange har jo ikke modtaget breve fra advokater før, og så bliver de urolige, Vi har hørt fra en forbruger, som henvendte sig til det ene advokatfirma, hvorefter advokatfirmaet lukkede sagen," forklarer Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Den lukkede sag drejede sig om en henvendelse til advokatfirmaet Njord, der altså lukkede for sagen, da brevmodtageren oplyste, at vedkommende ikke havde hentet filmen 'American Heist' ulovligt.

Hvis man anser sig selv som uskyldig, og det ikke er muligt at få lukket sagen ved kontakt til advokatfirmaerne bag brevene, bør man ifølge Forbrugerombudsmanden selv anskaffe sig advokatbistand.

"Lige nu er der ikke nogen sager, men det kan der jo godt komme. Vi vil ikke afvise, at vi på et senere tidpunkt vil gå ind i sagerne," lyder det fra Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Forbrugerombudsmanden oplyser på sin hjemmeside, at du kan få gratis hjælp hos Advokatvagten.

Ikke alle borgere har dog valgt den vej.

Forbrugerombudsmanden har indtil videre hørt om ét tilfælde, hvor den påståede filmpirat har klaget over brevhenvendelsen til Advokatsamfundet, der er en uafhængig medlemsorganisation for alle advokater i Danmark.

Læs også: 
Usædvanlig straf til software-pirat: Lav anti-piratfilm eller betal bøde

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job