Artikel top billede

Justitsministeriet har ingen forklaring på Søren Pinds indholdsløse svar om politiets lovbrud: Nu skal han i ilden igen

Justitsministeries jurister kan ikke forklare, hvordan Søren Pinds (V) tågesnak kan være et svar på Retsudvalgets spørgsmål om Rigspolitiets CSC-lovbrud. Så nu skal Søren Pind til tasterne igen.

Tre dage er lang tid. På tre dage skabte Gud himlen og Jorden, lyset, oceanerne og planterne, solen og stjernerne.

Men Herrens veje er tilsyneladende ikke de eneste, der er uransagelige.

I hvert fald kan Justitsministeriet efter tre dage stadig ikke forklare dets minister Søren Pinds (V) udtalelser om ulovlige CSC-kontrakter.

Helt præcis drejer det sig om Søren Pinds svar på et spørgsmål fra Folketingets retsudvalg.

Ingen af de medlemmer af Folketingets Retsudvalg, som Computerworld har talt med, kan nemlig se skyggen af et svar på spørgsmålet i den tekst, som Søren Pind efter to måneders ventetid har afleveret som svar.

Du kan læse både det oprindelige spørgsmål til Søren Pind og hans svar her: Retsordførere om Søren Pinds tågede svar om ulovlige CSC-kontrakter: Han skal svare os

"Man må sige, at det ligger meget langt fra et svar," lyder det blandt andet fra Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofoed Poulsen.

Heller ikke Alternativets retsordfører, Josephine Fock, som oprindeligt stillede spørgsmålet til ministeren, er tilfreds med Søren Pinds svar.

"Der er overhovedet ikke svaret på spørgsmålet," understreger hun overfor Computerworld.

Derfor har Computerworld spurgt Justitsministeriet om, hvor i svaret Søren Pind rent faktisk svarer.

Tre dage efter Computerworlds henvendelse, er det stadig ikke lykkedes for Justitsministeriet at udpege den del af Søren Pinds svar til Folketingets retsudvalg, som svarer på Retsudvalgets oprindelige spørgsmål.

Èn gang til

Heldigvis får Søren Pind en ny mulighed for at give et svar.

For spørgsmålet er nu blevet pudset af og omformuleret i håb om, at Søren Pind denne gang vil give et svar, som faktisk svarer på Retsudvalgets spørgsmål.

Her er det nye spørgsmål til justitsminister Søren Pind.

"Vil ministeren, i forlængelse af svar på spørgsmål 114, redegøre for, om ministeren mener, at det forløb, der beskrives i svaret, og som overordnet set allerede blev afdækket i artiklen "Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år" fra 1. december 2015, overholder gældende lov, og hvorvidt ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke har redegjort for, om de mener, at forløbet med at ignorere udbudsreglerne i 19 år er lovligt?"

Fortæl os i kommentarfeltet, hvad du mener om Søren Pinds oprindelige svar. 

Læs også: Rigsrevisionen skal kulegrave statens it-kontrakter efter afsløringer af lovbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere