Foto: Michael Heigl, CC BY-ND 2.0

Dansk musikbranche jubler over streaming: Pirater er ikke længere et problem

Streaming ser ud til at blive den helt store frelser for musikindstrien, som igen i 2015 oplever vækst på omsætningen. Samtidig er den årelange kamp mod musikpiraterne nu tilsyneladende blevet afblæst.

Digitaliseringen spiller virkelig for den danske musikindustri.

For tredje år i træk kan musikselskabernes brancheorganisation IFPI notere sig en stigning i 2015-omsætningen - denne gang fra 437 millioner kroner til 453 millioner kroner.

Især streamingtjenesterne bidrager til omsætningsvæksten, da salget hos spillere som Spotify, TDC Play og Apple Music udgør omkring 323 millioner kroner.

Det svarer til, at musikstreaming nu udgør godt 70 procent af det samlede salg af indspillet musik i kongeriget Danmark.

Til gengæld fortsætter cd-salget sin rejse mod bunden, da omsætningen her er faldet med 40 procent og nu er nede på nogenlunde samme niveau som salget af digitale downloads.

Smøret bliver mere spredt
De federe tider betyder naturligvis også, at der er flere penge at dele ud af til kunstnerne.

Men det behøver ikke være alle sangere, bassister og trommeslagere, der får lige stor glæde af opsvinget.

"Generelt kan man sige, at musikselskaberne har fået flere penge at dele ud af. I modsætning til tidligere er der nu bare flere kunstnere bag de 30 millioner musiknumre på streamingtjenesterne, som skal have en del af omsætningen," forklarer kommunikationschef i IFPI, Lasse Lindholm, til Computerworld.

Som et billede på det meget større og mere fragmenterede musikmarked fortæller Lasse Lindholm, at danskerne hvert døgn afspiller cirka 900.000 forskellige numre på streamingtgtjenesterne - og de skal alle have en del af kagen.

Et meget groft regnestykke med data fra stikprøvekontroller viser, at når et musiknummer bliver afspillet på eksempelvis Spotify, går cirka fem øre til musikselskabet bag kunstneren.

De fem øre skal så siden deles mellem selskabet og kunstneren. 

Bryder med monopol
Samtidig er de nuværende indtægter langt fra de endnu federe tider i musikbranchens heydays i år 2000, hvor omsætningen lå på 1,1 milliard kroner.

Det svarer til at musiksalget er mere end halveret sammenlignet med dengang i 1990'erne og frem mod årtusindeskiftet, hvor folk blandt andet skulle have opdateret deres musiksamling med de spritnye cd'er.

"Tidligere havde musikselskaberne jo også et distributionsmonopol med en cd, der indeholdt 12 numre, selvom kunden kun ville høre tre numre. Det er jo forandret nu med streaming, hvor man betaler for det reelle forbrug," forklarer Lasse Lindholm fra musikselskabernes brancheforening IFPI.

Den tidligere distributionsmodel er med andre ord i dag splittet til atomer.

Det skyldes, at konkurrencevilkårene med stadig flere streamingtjenester og fleksibiliteten med et betalings- eller reklamefinansieret hør-så-meget-du-vil-koncept aldrig har været større.

Streaming drukner piraterne
Også en anden ond ånd fra fortiden, piraterne, har musikbranchen i dag fået et ganske afslappet forhold til.

Lasse Lindholm fra IFPI fortæller således, at musikindustrien på vores breddegrader ikke har brugt nævneværdige kræfter på at bekæmpe pirateri siden musiktjenesten Grooveshark stak finnen frem i 2012.

Tidligere var piraterne ellers udset som en musikbranchens helt store trusler, men den kamp ser nu ud til at være afblæst.

"Folk bruger jo de lovlige tjenester, som hele tiden bliver bedre og mere brugervenlige på de platforme, som de ønsker. Derfor anser vi ikke lige nu pirateri som et stort problem i de skandinavisk musikmarkeder," lyder det fra Lasse Lindholm.

Du kan selv hente og læse IFPI's årsberetningen på organisationens hjemmeside her.

Læs også: 
Streaming-funktion på The Pirate Bay er en sikkerhedsbombe


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer & Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
It-sikkerhed 2017: De nye trusler - og dit næste modtræk

Vi tager pulsen på den aktuelle it-sikkerhedssituation ved at gå i dybden med de nyeste trusler og give til inspiration til dine nødvendige modtræk. Der er masser at skulle forholde sig til som it-ansvarlig. Men har du forstået de reelle trusler, og prioriterer du sikkerhedsindsatsen på den mest hensigtsmæssige måde?

24. januar 2017 | Læs mere


It-sikkerhed 2017: De nye trusler - og dit næste modtræk

Vi tager pulsen på den aktuelle it-sikkerhedssituation ved at gå i dybden med de nyeste trusler og give til inspiration til dine nødvendige modtræk. Der er masser at skulle forholde sig til som it-ansvarlig. Men har du forstået de reelle trusler, og prioriterer du sikkerhedsindsatsen på den mest hensigtsmæssige måde?

26. januar 2017 | Læs mere


Customer Relationship Management (CRM)

CRM er stort set blevet en standard i danske virksomheder. Der stilles stigende krav til sikkerheden når værdifulde informationer om virksomhedens væsentligste aktiv - kunderne - skal sikres, deles og gemmes, og netop sikkerheden i den web-baserede løsning kan virke uoverskuelig. Hør mere om hvordan bringer du dig i front med CRM, og hvordan får du størst muligt afkast af din CRM-investering.

31. januar 2017 | Læs mere






Computerworld
Advarsel til Gmail-brugerne: Lumsk phishing-mail på spil netop nu - sådan spotter du den
Gmail-brugerne skal være på vagt: It-kriminelle forsøger sig i øjeblikket med en udspekuleret phishing-mail. Se her, hvordan du spotter fupnummeret.
CIO
Coop på jagt efter afløser til den 49 år gamle mainframe: "Systemet er ikke længere tilstrækkeligt til vores vision for Coop"
Coop Danmark er i gang med en støre digitalisering af hele forretningen, og det kommer ikke til at gå stille for sig i 2017. Blandt andet skal Coop have fundet en erstatning for den 49 år gamle mainframe.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.