Artikel top billede

Torben Ruberg fra Falck blev Årets CIO i 2015 (Foto: Kim Stensdal /)

"Jeg har fået mulighed for at snakke med en masse mennesker. Og for at aflevere mit budskab mange gange."

For 11. gang kårer Computerworld og IDC Danmarks bedste CIO. Tilmeldingen er åben for indstillinger til den prestigefyldte titel. Se her, om du har hvad det kræver at vinde.

Det var et benhårdt felt Falcks CIO Torben Ruberg var oppe imod, da han i 2015 vandt titlen som Årets CIO.

For ud over Torben Ruberg var de nominerede Kurt Gammelgaard Nielsen fra SDU, Mikkel Müller fra DR, Martin Börjesson fra DSB og Thomas Okke Frahm fra Chr. Hansen.

Men det bør, ifølge Torben Ruberg, blot anspore endnu flere til at indstille sig selv eller andre til prisen som Årets CIO 2016.

For gevinsten er helt håndgribelig:

"Du skal søge for din egen skyld, for din virksomheds skyld og så for dit budskabs skyld. I processen får du en eksponering, som giver et bredere netværk. Samtidig bliver din virksomhed mere synlig og får en skarpere, digital profil. For en virksomhed som Falck, der er født analog, er det altid vigtigt".

Som vinder i 2015 sidder Torben Ruberg med i årets jury, og det er et arbejde han ser frem til:

"Da jeg var kandidat i 2015, var jeg faktisk ret imponeret over den grundighed, som hele arbejdet op til den endelige kåring var udtryk for."

Kender du den dygtigste it-chef?

Årets CIO arrangeres hvert år af Computerworld, analysefirmaet IDC og Dansk IT.

Nu søger vi efter kandidater til Årets CIO 2016.

Vi opfordrer dig til at give lyd, både hvis du kender en it-ansvarlig, som du mener har fortjent titlen, eller hvis du mener, at du selv har så meget at skyde med, at du kan komme i betragtning.

Du kan læse mere om de formelle krav her.

Sådan gør du

Efter fristens udløb analyserer IDC alle indkomne besvarelser og udvælger de 10 bedste kandidater, som præsenteres for juryen, som herefter vælger de fem mest relevante kandidater.

De fem nominerede offentliggøres på Computerworld.dk og gennemgår sideløbende en vurdering baseret på interview.

Selve kåringen finder sted ved en ekslusiv middag på Sølyst i Klampenborg nord for København 9. juni.

Vil du indstille dig selv som kandidat, bedes du udfylde dette skema

Læs reportage fra den store kåring af Årets CIO 2015 her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere