Artikel top billede

Medie: Samsung og Apple indgår milliard-handel om nye og bedre iPhone-skærme

Apples iPhone ser ud til at blive udstyret med en forbedret skærmteknologi.

Apple er parat til at købe intet mindre end 100 millioner  OLED-skærme af Samsung.

Det skriver den koreanske avis Korean Herald.

Ifølge det koreanske medie betyder handlen desuden, at Samsung vil etablere helt nye produktionsfaciliteter, der udelukkende skal stå for produktionen af skærme til Apples telefoner. 

Handlen løber ifølge Apple-mediet 9to5mac op i 17 milliarder kroner, og den indebærer, at Samsung fra 2017 vil levere 100 millioner OLED-skærme på 5,5 tommer. 

iPhones får mere konstrastfyldte skærme

OLED-skærme er kendt for at kunne levere mere kontrastfyldte billeder end de LED-skærme, som Apple i øjeblikket anvender i sine iPhones.

OLED-teknologien gør det desuden lettere at lave kurvede skærme, som det eksempelvis kendes fra Samsungs Galaxy Edge-telefoner.

Det ventes at Apple til efteråret vil præsentere en ny-designet iPhone 7, der dog formodentligt fortsat vil have en LED-skærm.

Men der har længe verseret rygter om, at Apple i 2017 eller 2018 vil skifte skærmteknologi i virksomhedens iPhones.

Kan tvinge Apple ud i ny cyklus

Apple har gennem de seneste mange år fulgt en cyklus, hvor virksomhedens telefoner skifter design hvert andet år.

Men Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo fra analysevirksomheden KGI Securities har ifølge Apple-mediet 9to5mac vurderet, at overgangen til OLED-skærme betyder, at Apple allerede i 2017 igen vil skifte design på iPhonen, og dermed udnytte OLED-skærmenes mulighed for at lave kurvede skærme.

Samsung har længe brugt OLED skærme i virksomhedens telefoner. Mens Apple indtil kun har anvendt OLED-skærme i Apples Watch.

Læs også:
Apple på vej med iPhones med super-effektive OLED-skærme




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere