Artikel top billede

Den amerikanske hær vælger Windows 10 - mener det er det mest sikre styresystem

Pentagon-chef vil have Windows 10 rullet ud til over en million soldater i USA's væbnede styrker inden 2017.

Microsoft har sikret sig en af de største enterprise-kunder i verden. Det amerikanske forsvar skal nemlig køre Windows 10 fra januar 2017.

Det skriver vicedirektør Yusuf Mehdi på Microsofts hjemmeside, og med over en million mænd og kvinder i hæren er det svært at forestille sig en større kontrakt end den, som det amerikanske forsvarsministerium har stillet Microsoft i udsigt.  

Cloud og sikkerhed driver værket

Den noget stramme deadline for et så stort projekt drives af to primære faktorer. Den første er mulighederne for samarbejde i skyen.

"Man kan have en sky til hæren, en sky til flåden og en fælles sky til hæren og flåden og en sky til luftvåbnet," fortæller Terry Halvorsen ifølge online-mediet Fedscoop.com.

Den anden årsag er sikkerhed, forklarer Terry Halvorsen.

"Vi har aldrig før haft et operativsystem med så meget sikkerhed bygget ind fra starten."  

Følg med eller betal ved kasse ét

Der har tidligere floreret rygter om modstand på de interne linjer i de væbnede styrker.

Pentagons CIO, Terry Halvorsen, har bekræfet beslutningen om at indføre Windows 10 i hele det amerikanske forsvar inden 31. januar 2017.

"Er der udfordringer i det mål? Helt afgjort. Vil vi nå det mål? Jeg tror, at vi kommer meget tæt på at nå det mål," sagde Terry Halvorsen tidligere på måneden.

Ved samme lejlighed understregede it-chefen, at der vil være økonomiske konsekvenser for de dele af de væbnede styrker, som ikke følger tidsplanen.

"Den første konsekvens vil handle om, hvordan folk har brugt deres penge," sagde Terry Halvorsen.

Læs også: Advarer Microsoft: Pas nu på med det opgraderings-fokus med Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere