Direktør om it-bøvl i forbindelse med kræftscreening på danske hospitaler: "Jeg er meget ked af denne situation"

Mindst 400 patienter i Region Hovedstaden har oplevet forsinkelser på blandt andet CT-scanninger og brystkræftscreening på grund af driftsforstyrrelser.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Mikael Rieck freelance)

Mindst 400 patienter i Region Hovedstaden har oplevet forsinkelser på blandt andet CT-scanninger og brystkræftscreening på grund af it-driftsforstyrrelser

Computere går ned, lange ventetider og patienter, der på mystisk vis forsvinder ud af it-systemerne, er hverdag på flere afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital.

Der er ligeledes problemer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital.

På Region Hovedstadens webside kan man blandt andet læse, at der på grund af "driftsforstyrrelser med et nyt system til at booke røntgenundersøgelser og få adgang til røntgenbilleder, har mindst 400 patienter på især Herlev og Gentofte Hospital oplevet forsinkelser i deres forløb."

Der har specielt været store problemer med det system, som anvendes til screening for brystkræft.

Derfor er det især patienter, der skal screenes for brystkræft, som oplever forsinkelser i deres forløb.

Men også andre patienter kan mærke til problemerne.

Ledelsen er klar over problemerne og oplyser, at der arbejdes på højtryk for at få tingene på plads igen.

- Jeg er meget ked af denne situation, og jeg kan forsikre om, at vi sætter alle sejl ind på at skabe os et overblik, kontakte alle berørte patienter, give nye tider og informere om deres forløb. Jeg har stor forståelse for, at den ekstra ventetid er både frustrerende og kan skabe usikkerhed. Det har topprioritet hos os," skriver hospitalsdirektør Klaus Lunding i en pressemeddelelse.

Han understreger, at patienter med akutte symptomer kan være trygge ved, at de vil blive henvist til rette sted og tilset så hurtigt som muligt. Patienter på ventelister vil desuden blive prioriteret efter en faglig vurdering.

Ikke kapacitet nok

Det nye it-system, der håndterer disse opgaver, blev første gang implementeret på Amager og Hvidovre Hospital i september 2015, og siden da har der været svingende stabilitet.

"Men driftsforstyrrelserne tog til, efter implementeringen på Herlev og Gentofte Hospital den 8. til 10. april," skriver Region Hovedstaden.

Siden har der været stor fokus på at udbedre problemerne, oplyser vicedirektør i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Pia Kopke.

"Vi har siden problemerne begyndte været i fuld gang med at opdatere systemet og udbedre fejlene. Det sker i tæt dialog med leverandøren Agfa, der står bag det nye system. Heldigvis går det den rigtige vej nu, men fordi vi stadig arbejder med fejlretning kan personale og patienter fortsat blive udsat for forsinkelser," lyder det fra Pia Kopke.

Formålet med det nye system er at erstatte en række lignende, men forældede systemer.

Det nye system skal, når det er fuldt funktionsdygtigt, sikre, at alle billeder fra scanninger og røntgenundersøgelser bliver tilgængelige på tværs af regionens hospitaler.

Men ifølge Pia Kopke fik systemet altså store problemer på især Herlev og Gentofte hospital, fordi det ikke havde nok kapacitet.

"Indtil videre er systemet kun i brug på tre hospitaler, så vi burde ikke opleve de her problemer. Derfor er vi også i dialog med leverandøren, for at sikre, at systemet fremadrettet får den nødvendige stabilitet," siger hun.

Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital får først implementeret systemet, når systemet kører uden forsinkelser.

Der er også bestilt en redegørelse over situationen, der kommer i starten af denne måned.

Agfa HealthCare forklarer sin vurdering af sagen her: Her er forklaringen på alvorlige it-problemer på en stribe danske hospitaler.

Læs også:
Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter

Brand raserer it-afdeling på Odense Hospital

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS