Belgisk leverandør: Her er årsagen til it-problemer på danske sygehuse

Interview: Problemerne med it-systemet RS/PACS på en række danske sygehuse skyldes flaskehalse, lyder det fra den belgiske leverandør. "Enkeltstående er problemerne måske ikke så komplicerede, men der er flere elementer, der spiller ind, hvilket gør fejlfindingen kompleks," lyder det fra belgien.

Artikel top billede

Interview: Tirsdag kunne Computerworld fortælle, at der er alvorlige problemer med et it-system, der anvendes på en hel stribe af de danske hospitaler.

Det gælder eksempelvis de store hospitaler i Gentofte og i Herlev, men der er også problemer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital.

Mindst 400 patienter i Region Hovedstaden har oplevet at computere går ned, lange ventetider og patienter, der på mystisk vis forsvinder ud af it-systemerne. Det har betydet forsinkelser på blandt andet CT-scanninger og brystkræftscreening, og en hospitalsdirektør, der "er meget ked af situationen."

Det kan du læse meget mere om her: Direktør om it-bøvl i forbindelse med kræftscreening på danske hospitaler: "Jeg er meget ked af denne situation"

It-systemet, der giver bøvl på hospitalerne hedder RIS/PACS, og det er leveret af Agfa HealthCare.

Vi har ringet til virksomhedens belgiske kontor for at få en forklaring på, hvad der er gået galt.

Problemet er flaskehalse i netværket

Marc De Fre, du har ansvaret for Agfa HealthCares kommunikation, hvordan ser du situationen på de danske hospitaler? Er kritikken om langsomme it-systemer begrundet?

"Det er rigtigt, at patienterne og hospitalspersonalet i øjeblikket oplever forsinkelser eksempelvis på røntgenbilleder på grund af ydelsesproblemer i it-systemerne. Vi har installeret systemet på cirka halvdelen af de 13 aftalte hospitaler, og det er specielt i Herlev og Gentofte, at der opleves performance-problemer. Det er vigtigt, at fortælle, at ingen data er forsvundet, men der er problemer med hastigheden," siger han til Computerworld.

Hvad er den tekniske grund til it-problemer med jeres system på de danske hospitaler?

"Som leverandør har vi naturligvis ansvaret for systemet, der er udviklet i samarbejde med de danske hospitaler. Vi analyserer i øjeblikket de problemer, der er opstået, og der er flere elementer, der spiller ind," fortæller Marc De Fre på en telefon fra Belgien.

"Det primære er, at der opstår flaskehalse i netværket, så lægerne eksempelvis skal vente længe på et røntgenbillede. Performance-problemer med andre ord. Det skyldes problemer i integrationen mellem vores system og den eksisterende netværksinfrastruktur på hospitalerne. Det er eksempelvis begrænsninger i netværkskapacitet, forskellige datacentre og firewalls, der blokerer informationer."

Det lyder som problemer, der kan løses relativt hurtigt. Hvornår kan de ansatte og patienterne forvente, at it-systemet virker efter hensigten?

"Vi er rigtig kede af, at der er opstået problemer, og det har vores topprioritet at løse dem, så vi arbejder på højtryk sammen med hospitalerne. Enkeltstående er problemerne måske ikke så komplicerede, men der er flere elementer, der spiller ind, hvilket gør fejlfindingen kompleks. Derfor er det svært at sætte en præcis dato på en løsning, men vores ingeniører vurderer, at vi kan fejlfinde og problemløse indenfor en tidsramme på maksimalt et par uger, men løsningen kommer forhåbentlig hurtigere," lyder det fra Agfa HealthCares talsperson.

Læs også: Direktør om it-bøvl i forbindelse med kræftscreening på danske hospitaler: "Jeg er meget ked af denne situation"

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S