Margrethe Vestager stopper teleopkøb til 100 milliarder kroner

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager blokerer blokeret for et kæmpe teleopkøb i Storbritannien. Læs her, hvorfor den danske kommissær nægter at leade 3's ejer købe O2.

Artikel top billede

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i dag vendt tomlen nedad for et stort teleopkøb i Storbritannien. (Foto: Mads Elkær)

EU's danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) har onsdag sat bremsen i for, at teleselskabet Telefonicas britiske brand O2 kan blive solgt til teleselskabet 3's hovedejer, Hutchison.

Sammensmeltningen af de to mobiloperatører ville ifølge EU kreere en alt for stor mobilspiller på det britiske marked, som med tiden kunne reducere kundernes valgfrihed med hensyn til valg af mobiloperatør og med tiden hæve priserne.

Afvisningen bunder i, der på det britiske mobilmarked kun ville være to udfordrere i form af BT-ejede EE og Vodafone til det nye superselskab bestående af O2 og 3 (kaldet 'Three').

"Hvis vi tillod, at Hutchison kunne købe O2 på de betingelser, som er blevet foreslået, ville det have været dårligt for britiske mobilkunder og dårligt for den britiske mobilindustri," forklarer Margrethe Vestager i en pressemeddelelse fra EU.

Hutchison har ellers lovet at holde priserne nede, hvis selskabet kunne få lov til at købe O2, som du kan læse mere om her: Teleselskab lover at holde mobilpriserne i ro hvis kæmpe-opkøb bliver godkendt

Undersøgt i et halvt år

Nyheden om, at Hutchison ville købe O2, dukkede op sidste forår.

I oktober gik EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen så i gang med at undersøge handlen i detaljer, hvor konklusionen i dag altså er blevet, at EU ikke godkender opkøbet.

Det nye superselskab, som altså nu er røget i vasken, ville med Hutchisons opkøb af O2 til knap 100 milliarder kroner sidde på næsten halvdelen af det britiske mobilmarked.

Udover frygten for stigende priser og færre valgmuligheder for kunderne, begrunder EU afvisningen i godkendelse af opkøbet med, at det ville forværre udviklingen i den britiske mobilinfrastruktur såvel som at begrænse konkurrenter i at leje sig ind på mobilenetværk.

"Vi ønsker, at mobilindustrien skal være konkurrencedygtig, så kunderne kan nyde godt af de innovative mobilservices til fair priser og på netværk i høj kvalitet. Formålet med EU's fusionskontrol er at sørge for, at sammenlægninger ikke svækker konkurrencen på bekostning af forbrugere og virksomheder," forklarer Margrethe Vestager i pressemeddelelsen fra EU.

Går i flæsket på tech-giganter

Det mulige Hutchison-opkøb af O2 er langtfra første gang, at Margrethe Vestager forpurrer en tele-sammensmeltning, hvilket også var tilfældet med Telenor og Telias fusion i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion

Herudover har den danske konkurrencekommissær gjort sig særdeles bemærket i nogle højtprofilerede sager mod Google.

Det kan du læse mere om her: Stor EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne

Til gengæld gled en anden stor handel på det britiske telemarked glat igennem, da det tidligere statsejede teleselskab BT tidligere på året gaflede EE for den nette sum af 123 milliarder kroner, som du kan læse her: Europæisk teleopkøb til 123 milliarder kroner er faldet på plads

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Fjernvarme Fyn Service A/S

Chef for Digital Innovation & Udvikling

Fyn

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest