"Kunstig intelligens, nano- og bioteknologi samt vidtstrakt brug af big data banker allerede på døren. Så fremtiden er nu, ikke om en generation eller to."
Sådan lyder det blandt andet i perspektiverne for det danske samfund anno 2016 i indledningen på staten, kommunerne og regionernes store fællesoffentlige it-strategi frem mod 2020.
Helt så futurisk som indledningen er resten af it-strategien dog ikke.
Her er i stedet flere nære tiltag som brugervenlige løsninger og nødvendigheder som it-sikkerheden sat i centrum samt genbrug af data på tværs af myndigheder for at undgå dobbeltarbejde både for og bag skranken til det offentlige.
Til forskel fra strategien fra 2011 og frem til 2015 er der i den nye og ret forsinkede fællesoffentlige strategi blevet en del mere plads til erhvervslivet.
Konkrete mål og initativer
Blandt de mange fine ord om et bedre digitalt Danmark bugner den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020 dog ikke ligefrem med specifikke investeringer, målbare besparelser eller konkrete tidsplaner.
I den konkrete ende skal danske virksomheder samlet spare tre milliarder kroner på blandt andet genbrug af data og automatisk rapportering i 2020.
Den offentlige support skal samles, så folk og firmaer får bedre hjælp til it-bøvl med det offentlige, mens vi alle sammen også skal have bedre indsigt i sager om os selv.
Vækst skal blandt andet sikres igennem opbygningen af smart citys og i digitale udbud, fremgår det af strategien, hvor der også luftes udviklingsopgaver som ID til børn og unge.
"Behovet gælder bl.a. aldersgruppen 12-15 år, som endnu ikke har et NemID, men som har behov for en højere grad af digital fortrolighed fx i forbindelse med brugen af login i skolen. Det skal analyseres, hvordan en ID-løsning til børn og unge kan tilrettelægges," står der i strategien.
Åbner for forsyningsdata
Derudover bliver den store pulje med offentlige data fedet op med data om energiforsyning.
Her findes eksempelvis data om terræn, (spilde)vand, produktion og forbrug af el, gas, og varme - også ledninger, som blandt andet tæller tv-kabler, trafiksignalkabler og internetkabler.
Læs også: Sådan graver du millionerne frem i statens offentlige datasæt
"Konsekvenserne af initiativet, herunder omfang og eventuel indfasning, drøftes med forsyningsselskaberne og telebranchen," forklarer myndighederne i strategien om at gøre data om energiforsyningen tilgængelige for private virksomheder, der kan udvikle løsninger på baggrund af disse data.
På sundhedsområdet er der opstillet noget, der ligner konkrete målsætninger, da der i slutningen af i år vil være 16 færdiggjorte velfærdsprojekter inden for blandt andet forsøg med telemedicin i stor skala.
"Ambitionen er, at otte digitale velfærdsløsninger er analyserede, og at der inden 2020 er truffet forpligtende beslutning om landsdækkende udbredelse af i størrelsesordenen fire løsninger, hvor vellykket udbredelse forudsætter, at flere myndigheder følger samme tidsplan," lyder det.
Så skal der ryddes op
Trods håb om vækst og en mere smidig offentlig sektor med smarte løsninger, bliver der i strategien også filosoferet over, hvad digitaliseringen egentlig bidrager med i finansieringen af vores velfærdssamfund.
"Den digitale udvikling og nye forretningsmodeller vil [...] grundlæggende udfordre den offentlige sektors indtægts- og reguleringsmodeller. Den globale, digitale økonomi forventes at vokse og på sigt måske kræve nye løsninger," lyder det i strategien.
Læs også: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om
Et nedslagspunkt i den offentlige sektors egen it-governance er oprydning i eksempelvis lagring og brug af forkellige dataformater hos forskellige myndigheder, hvilket besværliggør den stærkt ønskede datadeling ud til borgere, virksomheder og andre myndigheder.
"Der venter således et større udviklings- og oprydningsarbejde, så borgere og virksomheder kan være trygge ved, at de får en sammenhængende offentlig service, der lever op til forventningerne, og at it-systemerne virker optimalt," skriver de offentlige parter.
De nævner også ordet 'robust' 17 gange i den 60 sider lange strategi.
"Et robust digitalt fundament handler om at sikre en fælles ramme for it-arkitektur og en sammenhængende itinfrastruktur," lyder målsætningen om at koble alle myndigheder tættere sammen via standardiserede data og måder at behandle data på.
Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør
Kører videre i samme rille
Digital læring i skolen, bedre selvbetjening for borgerne og udvidelsen af digital post samt sikring af videreudviklingen af løsninger som NemID fylder også en del i strategien - som det også var tilfældet sidste gang.
Den gamle sang om sikring af god mobil- og bredbåndsdækning bliver også bliver sunget til tonerne af, at alle borgere og virksomheder skal kunne følge med i vores stadig mere digitaliserede samfund.
Læs også: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd
Slutteligt er der i strategien også lagt op til et generelt it-komptenceløft hos både medarbejdere i den offentlige sektor samt hos befolkningen, som i de kommende år kan se frem til flere informationskampagner om eksempelvis digital sikkerhed.
Du kan selv finde og læse strategien på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.
Læs også:
Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020