Artikel top billede

Vildt løfte fra ny browser: Få 50 procent mere ud af din bærbares batteri

Opera-browseren er klar med en ny strømspare-funktion, der skal kunne give brugerne op til 50 procents længere batteritid på den bærbare computer.

Det er kun få uger siden, at holdet bag Opera meddelte, at den næste udgave af browseren kommer med gratis VPN (virtual private network) indbygget fra starten.

Nu er Opera igen klar med en opsigtsvækkende nyhed - og samtidig lidt af et løfte:

"Vi er den første store browser, der inkluderer en dedikeret strømspare-tilstand, der er designet til at forlænge din bærbares batteritid med op til 50 procent sammenlignet med eksempelvis Google Chrome," meddeler Opera.

"Afhængig af din hardware-type kan det betyde adskillige timers ekstra browsing, før du er nødt til at oplade din bærbare," lyder det videre.

Dette er ikke bare et yderst interessant tiltag fra Operas side, men også lidt af en påstand, som naturligvis vil blive efterprøvet i de kommende måneder.

Sådan fungerer det

Nok så interessant er det dog også, hvordan strømspare-funktionen fungerer - og hvad det er, man som bruger går på kompromis med, når man slår den til.

Opera forklarer, at funktionen slås til ved, at man klikker på et bateri-ikon ved siden af søge- og adressefeltet i browseren (se billedet).

For at sikre den bedre batteritid, sker der følgende ting, når man slår funktionen til:

- Reduceret aktivitet på faner i baggrunden.
- CPU'en vækkes ikke så ofte på grund af en optimering af JavaScript-timere.
- Ikke brugte plugins sættes automatisk på pause.
- Frame raten reduceres til 30 frames per sekund.
- Video-playback parametre bliver forbedret, og der anvendes hardware accelerated video codecs.
- Animationer og browser-temaer sættes på pause.

"Vi mener, at disse optimeringer giver nogle gode besparelser for dig uden at gå på kompromis med den hastighed og funktionalitet, du forventer," skriver Opera.

Læs også:Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge - eller en helt anden browser?

Selvom Opera-browseren indeholde mange interessante funktioner, så har Opera svært ved at følge med på browser-markedet, hvad angår markedsandele.

Det er især Chrome og Safari, der i dag nupper brugerne på de forskellige platforme.

Her i Danmark er det langt under en procent af webbrugerne, der anvender Opera. Se de forskellige browseres markedsandele her.

Indtil videre er den nye strømspare-funktion i Opera kun tilgængelig i udvikler-udgaven af browseren. Den kan du læse mere om og hente her.

Læs også:

Ny browser kommer med gratis VPN indbygget: Hent den her

Det vrimler med spændende browsere - men danskerne er mest til Chrome og Safari

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge - eller en helt anden browser?

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere