Artikel top billede

Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

Rigtig mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret og indeholder derfor forældet software.

Lige under halvdelen af alle Android-telefoner modtager aldrig en opdatering til Android-styresystemet fra producenterne.

Det viser en større undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der har kigget på over 180 telefoner fra perioden 2012 til 2015 fra blandt andet de fem største producenter i Danmark: Samsung, Huawei, LG, Sony og HTC.

Her kiggede man på, hvilket system telefonerne blev solgt med, og hvilket system, de har i dag.

"Der er rigtig mange telefoner, som slet ikke er blevet opdateret, og det er et stort problem. Resultatet er mange telefoner, der aldrig får de vigtige sikkerhedsrettelser, og som heller aldrig får nye funktioner fra Googles Android-styresystem," siger Mikkel William Nielsen, Testansvarlig og projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.

Google kommer selv hvert år med en ny version af Android, men det er mobilproducenterne, der sender softwaren ud til deres smartphones.

Hver producent har sin tilpassede version af Android, så før du kan modtage opdateringen, skal producenten først opdatere sin egen version af Android, hvorefter den bliver sendt ud til forbrugerne.

Du kan se listen over smartphones hos Tænk her.

Billig betyder ofte ingen opdatering

Undersøgelsen viser, at det særligt er de billigste modeller hos selskaberne, der aldrig bliver opdateret - eksempelvis Huaweis Y550 eller LG's G L70.

Begge telefoner kostede under 2.500 kroner, da de første gang blev sat til salg.

"Det er særligt blandt de billigste telefoner, at vi ser en mangel på opdateringer. Forklaringen fra producenterne er, at de billige telefoners hardware ikke kan klare nyere software, men vi kan jo se, at firmaer som Motorola sagtens kan opdatere sine ældre og knap så stærke telefoner til Android 6.0, så det argument tror vi ikke helt på," siger Mikkel William Nielsen.

Det er særligt LG og Huawei, der sjældent opgraderer smartphones. Det kan forklares med, at det også er de to firmaer, som har flest af de billige modeller.

Omvendt er Sony det mobilselskab, der mellem 2012 og 2015 har været bedst til at få opgraderet sine telefoner, men Sony har stadig en tredjedel telefoner, som aldrig har modtaget en opdatering.

Kun hver tiende har Android 6.0

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det største problem ved manglen på software, at forbrugeren ikke har den fjerneste anelse om, hvorvidt deres telefon vil blive opdateret eller ej.

"Forbrugeren har jo ikke en jordisk chance for at vide, om en given telefon bliver opdateret eller ej, inden de køber den, men en god tommelfingerregel er, at jo dyrere telefonen er, jo større er chancen for, at den vil blive opdateret," siger Mikkel William Nielsen.

Producenterne selv mener, at en smartphones levetid er omkring de to år, men hvis en telefon slet ikke bliver opdateret til en nyere Android, kan dens levetid blive begrænset.

Men det er de færreste telefoner, som har fået Android 6.0. 

Kun 10 procent af telefonerne i perioden fra 2012 til 2015 er blevet opgraderet til Android 6.0, og det er kun telefoner fra efter 2014 - og størstedelen blev udgivet i 2015 - der har fået Android 6.0.

Den nyeste version af Android, 6.0, kom med en lang række gode, nye funktioner. Heriblandt at du kan vælge, hvad apps har og ikke har adgang til i din telefon. Det er altså slut med den grumme lommelygte-app, der vil have adgang til dine kontakter og GPS.

Læs også: Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere