Her er de største nyheder fra Apples store udviklerkonference

Siri flytter ind på alle dine enheder, og samtidig åbner Apple flere af sine velkendte tjenester for udviklerne.

Artikel top billede

Mandag aften lancerede Apple for første gang nogensinde fire nye styresystemer på én aften.

For da Apples udvikler-konference WWDC blev skudt i gang skete det med lanceringen af nye versioner af styresystemerne til iPhone/iPad, Mac, Apple-tv og Apple Watch.

Som Apples administrerende direktør Tim Cook sagde, så var programmet derfor også "jam-packed". En spådom der viste sig at holde stik - for nyhederne kom med så høj hastighed, at det ofte var svært at følge med.

Siri über alles

Op til WWDC har der især været stor opmærksomhed om, hvilke forbedringer Apple vil være klar med til Siri. 

Det skyldes især, at Apple var blandt pionererne inden for stemmestyring, da virksomheden i 2011 lancerede Siri til iOS. Men efterhånden har det gennem det seneste år stået klart, at Siri er blevet overhalet af en række konkurrenter. 

Ikke mindst Amazon der med stor succes har lanceret den digitale assistent Alexa. 

Det spørgsmål alle stiller sig selv er derfor: Vil Apple med Siri kunne indhente og måske endda overhale konkurrenterne?

Det endelige svar på det spørgsmål får vi formodentligt først senere på året, når de næste udgaver af Apples styresystemer lander på vores enheder. 

Men Apple kunne - som ventet - her til aften oplyse, at Siri nu kommer til Mac-computeren, og dermed vil blive tilgængelig på alle Apples store platforme.

Åbner tjenester for udviklerne

Størstedelen af præsentationen blev dog brugt på Apples mest populære styresystem iOS, der nu er gået ind i sin 10. generation.

På iOS får Apples app-udviklere direkte adgang til Siri, hvilket eksempelvis betyder, at det vil blive muligt at bruge Siris stemmestyring til at bestille en vogn med Uber eller reservere bord på en restaurant. 

Siri er dog ikke den eneste tjeneste, som Apple nu åbner for udviklerne. Det bliver også muligt for app-udviklere at lave apps til Apple Maps og iMessage. 

Det betyder eksempelvis, at du kan sende penge via Mobilepay-lignende tjenester direkte fra iMessage, og du kan bestille et bord på restaurant i Apple Maps via restaurant-booking-tjenester, der kan integrere deres apps i Apple Maps.  

Apple lagde også vægt på en række nye kunstig intelligents-relaterede forbedringer i iOS foto-app, hvor der helt tydeligt er hentet inspiration fra Googles foto-app, Google Photos. 

Eksempelvis kan Apples foto-app nu automatisk identificere ansigter og objekter, og appen kan også automatisk identificere billeder der er taget, når du er på ferie og efterfølgende samle dem i et særligt ferie-album.

Apple fortsætter desuden satsningen på "internet of things" i hjemmet med en ny "home"-app, der gør det muligt at kontrollere wifi-styrede lamper, dørlåse og termostater direkte fra iPhonen. 

Har du et Apple-tv vil det kunne bruges det som en hub til dine såkaldte "homekit-enheder". Via Apple-tv kan du således konfigurere og fjernstyre dine enheder, når du ikke er hjemme. 

Også Apple musikstreamingtjeneste Apple Music får en større opdatering blot et år efter, at tjenesten blev lanceret. 

I opdateringen til Apple Music bliver der især lagt vægt på at gøre brugerfladen mere intuitiv, Et områder som netop blev mødt af kritik ved lanceringen sidste år.

OS X er død - længe leve macOS

Det har længe ligget i kortene, at det ville ske. Men her til aften blev det officielt.

Apple styresystem til Mac-computerne skifter navn. OS X-navnet bliver således  officielt stedt til hvile, og i fremtiden kommer styresystemet til at bære navnet macOS. 

Den nye generation af styresystemet bliver ligesom de forrige også opkaldt efter et geografisk sted i Apples hjemstat Californien.

Den seneste udgave hedder El Capitan, mens den kommende udgave bliver opkaldt efter bjergkæden, Sierra. 

Som nævnt tidligere kommer Siri til macOS Sierra. Her vil den digitale assistent kunne tilgås fra docken i bunden af skærmen samt fra højre hjørne af skærmen, hvor du også finder batteriindikatoren og spotlight-søgefeltet. 

På Mac kan Siri eksempelvis bruges til at sende beskeder fra din Mac og foretager søgninger på computeren.  

En af de andre nye funktioner i macOS Sierre bliver en funktion, som Apple har døbt "Auto Unlock".

Med den behøver du ikke længere at indtaste dit password hver gang du logger på din Mac. 

I stedet låser din computer automatisk op, hvis du har en anden Apple-enhed inde for rækkevidde af computeren. Det kan eksempelvis være et Apple Watch eller en iPhone. 

En anden markant nyhed er, at du også kan betale med Apple Pay fra browseren på din Mac.

Webshops vil i fremtiden kunne tilføje en Apple Pay-knap, og når du som kunde trykker på den, skal du blot godkende betalingen med din iPhone eller Apple Watch.

Tiltrængte opdateringer til Apple Watch

Apple Watch har nu været på markedet i mere end et år, og et af de store kritikpunkter mod Apples smartwatch er de lange load-tider for apps. 

Det lover Apple nu at rette op på med det nye styresystem til Apple Watch, WatchOS 3.

Apples teknologi-direktør Kevin Lynch lovede på scenen, at Apple Watch-apps nu vil åbne syv gange hurtigere. 

Eller som Kevin Lynch tilføjede: "Det vil komme til at føles som en million gange hurtigere."

Samtidig introducerede Apple ændringer i brugerfladen. Eksempelvis vil den ene knap på siden af uret nu give adgang til en ny dock, der kommer til at fungere som genvej til dine favorit-apps. 

Med WatchOS 3 bliver det desuden muligt at skrive direkte på uret med en funktion, som Apple kalder Scribble, der gør det muligt at stave sig igennem ord ved at tegne bogstaver på uret.

En funktion der formodentligt er særligt velegnet til kinesiske og japanske skrifttegn.

Apps er - stadigvæk - fremtiden for tv

Da Apple lancerede det nye Apple-tv for knap 9 måneder skete det under parolen "Fremtiden for tv er apps."

Her til aften var apps også en central del af lanceringen af den næste generation af tvOS, som dog kun bød på mindre opdateringer. 

Blandt de største nyheder var en tiltrængt og længe efterspurgt single-sign-on-funktion, der betyder at du nu slipper for at bøvle med at indtaste passwords via Apples fjernbetjening hvergang du downloader en ny app. 

Samtidig lancerede Applee en ny fjernbetjenings-app, der gør det muligt at styre Apple-tv'et direkte fra en iPhone. Apple har tidligere haft en lignende app til de ældre versioner af Apple-tv, men den nye app får et mere tidssvarende design og flere nye funktioner. 

Alle Apples fire nye styresystemer bliver endeligt lanceret til efteråret.  

Læs også:
Godt nyt til app-udviklerne: Apple åbner for helt nye muligheder i App Store 

Den næste iPhone bliver kedelig - men så sker der noget virkelig interessant

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Midtjylland

Kræftens Bekæmpelse

IT-driftsleder

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Lenovo

Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network