Hvad sker der? 'Det nye Microsoft' prioriterer iOS- og Android-apps udviklet med open source-værktøjer

Microsoft har kastet sig over app-udvikling til konkurrerende mobilplatforme som iOS og Android, mens selskabets egne mobil-brugere ofte må vente på apps. Udviklingen foregår med open source-værktøj, der barsler nye tider hos it-giganten.

Artikel top billede

Efter blot to år på posten har Microsofts topdirektør Satya Nadella uden tvivl sat en helt ny kurs for it-giganten Microsoft.

Fra at være i krig mod alle konkurrenter, er der nu tydelige tegn på, at 'det nye' Microsoft har åbnet sig mod omverdenen og omfavner mulighederne hos konkurrenterne - i hvert fald så længe, at Microsoft selv kan skabe en god forretning.

Et slående eksempel på denne omfavnelse sker i den danske andedam, hvor der bliver udviklet mobil-apps til verdensmarkedet.

Her sender Microsoft ofte sine flagskibsprodukter som Office 365, OneNote og OneDrive ud til Apples og Googles styresystemer, før Microsofts egne smartphone-brugere kan få fingrene i de populære apps.

"Satya Nadella har en klar strategi med, at vi skal være der, hvor brugerne er. Og det er vist ingen hemmelighed, at de fleste smartphone-brugere er på enten Android eller iOS," forklarer Christian Stahl, der er partner business evangelist med ansvar for app-udviklingen hos Microsoft Danmark.

"Førhen var ideen, at vi skulle eje mobilstyresystemet, ligesom vi traditionelt har gjort på desktoppen. Men sådan er det slet ikke længere, og det er en af de helt store ændringer, som vores nye CEO har fået indført," fortsætter han, da Computerworld møder ham på it-selskabets WPC 2016-partnerkonference.

Fy-fy at tale grimt om konkurrenterne

Christian Stahl understreger, at fokus på de to suverænt største smartphone-markeder på ingen måde er en falliterklæring af Microsofts egen mobilsatsning, som mildt sagt har været på noget af en slingrekurs i et årti eller to.
 
"Windows til smartphones er på ingen måder død, men der er øget fokus på, hvor brugerne er, og det er her, vi først leverer apps. Her kigger vi på de store mobilmarkeder, som vi hele tiden holder et skarpt øje med. Vores prioritering af udvikling af egne apps sker i forhold til det" lyder det fra Christian Stahl, som sidder i Microsoft Danmarks Developer Experience-afdeling.

Han forklarer, at denne afdeling traditionelt har været meget pro-Microsoft, så der tidligere godt kunne blive talt grimt om konkurrenterne.

Men tonen er i dag blevet yderst Emma Gad-venlig.

"I dag gør vi en dyd ud af at kende de andre mobil-platforme til bunds, og det er simpelthen blevet dårlig stil at disrespektere konkurrenterne, for her ligger en masse forretningsmuligheder for Microsoft," forklarer Christian Stahl.

Og her stopper den nye stil i Microsoft ikke.

Bruger open source-framework

For udover at omfavne og udsende mobile applikationer til de traditionelle konkurrenters app-butikker, har Microsoft også taget open source-værktøjer til sig i selve udviklingen af programmerne til smartphones.

Udover det relativt nyindkøbte multi-platformsværktøj Xamarin benytter app-udviklere på Microsoft-platformen open source-frameworket Apache Cordova til op mod 80 procent af de udviklede iOS- og Android-apps.

Læs også: Microsoft køber hot kode-platform: Det kan Xamarin bruges til

I modsætning til Xamarin, hvor der udvikles native apps til en række styresystemer i ét hug, bliver Apache Cordova brugt til at pakke HTML5-apps ind med, inden de sendes ud til iOS og Android-systemerne - og nå ja, også Windows Phone.

I praksis er både Xamarin-platformen og Apache Cordeva-frameworket lagt ind i Microsofts Visual Studio-applikation, som dermed er it-selskabets mulighed for at sælge et mobilapp-udviklingsproduktet til resten af verden.

"Når vi benytter Visual Studio har vi eksempelvis flere muligheder for debugging i udviklingen. Samtidig hører vi fra vores udviklere, at Visual Studios emulatorer er langt hurtigere end alternativerne til at bygge Android-apps med," siger Christian Stahl.

Han fortæller, at kunderne rapporterer tilbage, at denne noget besynderlige situation opstår, fordi Googles egen Android Studio til udvikling af Android-apps kræver mere kompilering, hvorimod Visual Studios Android-emulatorer umiddelbart er hurtigere til at få opgaven klaret.

Bygger apps for Lego og KMD

Når så Microsofts app-udviklere er klar med endnu en app til et mobilstyresystem som iOS og Android, går der cirka en måned, før app'en ryger ud til næste mobil-OS.

"Vi skal sikre os, at kunderne oplever den samme grafiske brugergrænseflade, hvad enten de bruger iOS, Android eller Windows på deres smartphone, og at performance er den samme på alle styresystemer," fortæller Christian Stahl.

Han forklarer, at Microsoft udover sine egne apps også har samarbejdet med store danske virksomheder som Lego og KMD, der henholdsvis har fået spil og hjemmehjælper-app'en SmartCare sendt ud i diverse app-butikker.

Omvendt har app-afdelingen hos Microsoft også taget den populære spil-app Candy Crush i en iOS-version og konverteret til Windows-mobiler.

Det er sket ved at tage kildekoden til iOS-app'en, køre den igennem Visual Studio, hvorefter koden kompileres til Windows, og slutteligt spytter Visual Studio en native Windows Phone-app ud.

"App-udviklere skal dog være opmærksomme på, at udgifterne til udviklingen af en app kun er cirka 25 procent af regnskabet, mens de resterende 75 procent går til vedligeholdelse. Hvis man satser på en cross-platform-strategi kan det derfor godt gå hen og blive dyrt," lyder det fra Christian Stahl.

Læs også: 
Dansk app-udvikler: Apple forsøger at vende uheldig tendens med nyt tiltag

Her er fem simple metoder til at optimere din software inden lancering

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Københavnsområdet

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Sydjylland

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS