Microsoft gør PowerShell til open source - vil kunne flyde frit mellem Mac, Linux og Windows

Microsoft fortsætter sit indtog i open source-verdenen: PowerShell bliver open source og er på vej til både Linux og Mac. Se her, hvad det kommer til at betyde.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft har i flere år 'open sourcet' den ene af selskabets klassiske teknologier efter den anden som led i selskabets store kursændring, som du kan læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Nu er turen kommer til PowerShell, som er Microsofts scripting- og automatiserings-framework, som blandt andet anvendes af systemadministratorer til at opsætte og konfiguere automatiske task i systemer på hele .Net-platformen.

Med beslutningen frigiver Microsoft nye versioner af PowerShell til henholdvis Linux (særligt udviklet til Ubuntu, Centos og Red Hat) og Mac OS X.

Du kan på en ny PowerShell GitHub-side få adgang til kildekoden og forskellige binære filer til PowerShell. Den finder du her.

Microsoft meddeler, at selskabet vil modtage kode-bidrag og lignende til PowerShell via GitHub.

Til at begynde med kan alene Microsofts egne folk indskrive ændringer til systemet, men Microsoft bedyrer, at det kun er et spørgsmål om tid, inden også andre vil få mulighed for at tilføje til koden.

Således vil PowerShell til Linux blive fuldt frigivet til næste år (den er i alpha-mode lige nu). Den eksakte dato afhænger af, hvornår Linux-miljøet melder den klar, hedder det.

"Vi er i 'learning mode,' og vi går til opgaven med både stor tro på vores teknologi samt med ydmyghed, og vi er indstillet på at lære og forstå, hvad Linux-miljøet ønsker i opgaven med at prioritere vores backlog," siger manden bag PowerShell, Jeffrey Snover.

"Ingen skal være i tvivl om, at Linux vil blive et første-klasses system samt at vi vil frigive opdateringer til PowerShell samtidig på begge platforme."

Store fordele i de blandede miljøer (og de er mange)

Med PowerShell til Linux og Mac åbnes der reelt for nærmest fuldt flow mellem de såkaldte blandede miljøer - altså miljøer, der anvender både Windows, open source og eventuelt Mac OS X side om side - da scripts, kommandoer og arbejdsgange nu kan deles frit mellem de forskellige platforme.

Det er noget, der vil gøre livet lettet for mange systemadministratorer, da PowerShell til Linux vil gøre det langt nemmere at mikse klienter, servere og cloud-løsninger i organisationernes opsætninger og miljøer.

I modsætning til tidligere anvender langt de fleste organisationer i dag nemlig en variation af mange forskellige teknologier og platforme i deres infrastrukturer.

Og PowerShell, der dækker de tre store platforme, vil gøre det langt nemmere for både systemadministratorer, kunder, partnere og andre i virksomhederne at håndtere workloads og få data og processer til at flyde frit.

.Net som open source

Beslutningen om at 'open source' PowerShell ligger på mange måder i lige forlængelse af Microsoft 'open sourcing' af .Net-platformen (og C#) for et par år siden.

Den kan du læse mere om her: Microsoft i nyt stort spring over mod open source: Klar med .Net Core og ASP.Net Core 1.0

Samtidig indlemmede Microsoft Linux-værktøjet Bash i Windows 10 fornylig, da selskabet udsendte den hidtil største opgradering af Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Kæmpeopdatering af Windows 10 på trapperne: Disse nye features og ændringer på vej

Manden bag PowerShell, Jeffrey Snover (som er 'technical fellow' i Microsoft), fortæller, at hovedmotoren og de såkaldte cmdlets, som er hovedelemementerne i PowerShell, vil forblive de samme på tværs af Windows, Linux og Mac.

Dog vil visse cmdlets, som alene anvender særlige Windows-features, ikke blive overført til de øvrige platforme, lige som det kan blive nødvendigt at modificere nogle af de scripts, der er skrevet til Windows, før de kan komme til at fungere ordentligt til Linux og Mac.

Når dette arbejde er færdigt, vil det blive muligt for system-administratorerne at anvende PowerShell på Windows til at fjern-håndtere en stor vifte af Linux-systemer på én gang - herunder systemer, der kører hos eksempelvis Microsoft-konkurrenten Amazon Web Services.

Også Vmware har frigivet nye cmdlets til PowerShell, som kan køre på tværs af platformene.

Flere af de helt store it-selskaber har i et stykke tid gradvist delt ud af deres kode, som deles både i form af kildekoder samt åbne standarder og åbne API'er.

Det skyldes, at teknologierne i stigende grad smelter sammen på kryds og tværs, hvilket betyder, at selskaberne kan generere større værdi, flere brugere og større bredde ved ikke hemmeligholde deres koder i lukkede systemer.

Det kan du læse mere om her: Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Læs også:

Microsoft rykker mod Linux: Kronjuvelen SQL Server klar i Linux-version

Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en 'kræftsygdom'

Hvad sker der? 'Det nye Microsoft' prioriterer iOS- og Android-apps udviklet med open source-værktøjer

Microsoft frigiver koden til udbredt JavaScript-motor: Bliver open source

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S