Kæmpe krypterings-slagsmål lurer i kulissen: Er det en menneskeret at kunne være anonym?

Flere europæiske lande kræver, at deres politi-enheder får bagdøre ind i it-grej, så de kan tilgå data, der ellers ligger gemt bag et tykt lag kryptering. FN har for længst forsøgt at få bremset den udvikling.

Artikel top billede

Flere europæiske stormagter som Tyskland og Frankrig har for nyligt været ude med markante udtalelser om kryptering.

Ministre fra de to store lande har i en fælles meddelelse opfordret EU til at lovgive om, at regeringsmagter skal have bagdøre ind i ellers krypterede chat-apps som WhatsApp og Telegram.

Opfordringerne kommer efter en række af terrorhandlinger har fundet sted på det europæiske kontinent i de senere måneder og år.

Du kan læse mere om det tysk- franske krav til tvungne politi-bagdøre her: Tysk og fransk krav om at fjerne chat-kryptering: Er krypteringsforbud også på vej til Danmark?

Storbritanniens Darth Vader

Udviklingen omkring kryptering/dekryptering har også ramt Storbritannien.

Her er landets lovgivere i gang med at kigge på markante stramninger af sin overvågningslovning i det, der af kritikerne er døbt "snushanernes hensigtserklæring'.

De britiske politikere har med deres lovforslag sat sig for at stramme overvågningsskruen et par takker med opsnapning og opbevaring af borgernes kommunikation fra mails, sociale medier og mobiltelefoner.

Lovforslaget med det korrekte navn Investigatory Powers Bill har fået NSA-whistlebloweren Edward Snowden til at døbe landets premierminister Theresa May for "Storbritanniens Darth Vader" fra sit eksil i Rusland.

Landets forsvarsminister Earl Howe har ifølge Computerworlds britiske søstermagasin samtidigt luftet tankerne om, at krypteringen skal fjernes, så regeringen kan stikke snablen ned i borgernes data.

"Det kan være helt fornuftigt for regeringen at samarbejde (med kommunikationsudbydere, red.) for at finde ud af, om det vil være praktisk muligt at tage skridt til at udvikle og vedligeholde tekniske egenskaber til at fjerne kryptering, der er blevet anvendt i kommunikation eller på data," har Earl Howe sagt.

Han peger på, at politi og efterretningstjenester skal kunne kontakte teleudbydere for at få dem til at fjerne krypteringen uden dog at nævne, hvordan dette skulle gøres i praksis.

FN kæmper imod

Også Rusland er med på dekrypterings-dagsordenen med en ny lovgivning, der giver regeringen og den russiske efterretningstjeneste adgang til krypterede data.

Det kan du læse her: Ny lov på vej i Rusland: Efterretningstjenesten skal have bagdøre til alle chat-apps

Debatten om kryptering eller ej er ikke ny, men den har fået fornyet liv efter diverse terrorhandlinger på europæisk jord.

Samtidig er efterdønningerne af en meget omstridt sag fra USA, hvor det amerikanske forbundspoliti og Apple udkæmpede en kamp på ord om, hvorvidt en aflåst iPhone med data fra en formodet terrorist skulle åbnes eller ej, for længst skyllet ind på de europæiske kyster.

Den historie kan du læse mere om her: Ærkefjende bakker Apple op i kampen mod FBI: Kan udvikle sig til kæmpe retssag

FN har allerede sidste sommer udsendt advarsler om, at alle chat-apps skal være læselige for regeringsmagter og kalder det en menneskeret, at man kan kryptere beskeder i ytringsfrihedens navn.

"Medlemslandene skal ikke forbyde kryptering og anonymitet, som ofte gør det lettere at håndhæve menings- og ytringsfrihed," lyder det i sidste års FN-rapport.

Hvad mener du?
Er det en menneskeret at kunne være anonym på nettet, eller skal vi ofre dele af vores frihed for at blive beskyttet bedre mod eksempelvis terrorangreb?

Giv din mening til kende i det nedenstående debatfelt, hvor der opfordres til at holde en god tone.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger chef for Lokal It - Region Øst

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S