Artikel top billede

Facebooks datacenter i Luleå i Sverige.

Datacenter-kapløb i Norden: Nu rykker flere it-giganter ind med store datacentre

Markedet for cloud-løsninger boomer, og derfor har flere it-giganter travlt med at etablere datacentre her i Norden.

Endnu et stort cloud-datacenter er på vej til Norden.

Denne gang er det IBM, der meddeler, at selskabet åbner dets første nordiske datacenter - det sker i Fetsund, 30 kilometer fra Oslo.

IBM har ikke ønsket at oplyse over for Computerworld, hvor stort det nye datacenter er, men skriver i en pressemeddelelse:

"IBM cloud-datacentret vil understøtte en stigende anvendelse af cloud i Norden. Nye kunder i regionen vil have lokal adgang til en komplet portefølje af cloud-services fra IBM til at køre kritiske workloads i virksomheden, inklusiv IBM Bluemix, Watson og analytics."

IBM skriver samtidig, at det nye datacenter er nummer 48 i rækken for IBM globalt set, mens det er nummer 12 her i Europa.

Apple er i gang ved Viborg

IBM er langt fra den eneste it-gigant, der har set sig lun på Norden.

Apple er bygger som bekendt et nyt kæmpe-datacenter i Foulum lidt uden for Viborg.

Apple-datacentret bliver på 166.000 kvadratmeter og ventes at kunne gå i drift i 2017.

Det skal levere services som iTunes Store, App Store, iMessage, Maps og Siri for kunder på tværs af Europa, og valget faldt blandt andet på Danmark, da Apple ønskede at etablere et datacenter, der skal køre 100 procent vedvarende energi. 

Læs mere om Apples danske datacenter her.

Hemmelige datacenter-planer

Samtidig ved vi, at der er fremskredne planer om et næsten ligeså stort datacenter ved Fredericia.

Mens der er en masse hemmelighedskræmmeri om, hvilket selskab der står bag datacenter-planerne, har dokumenter afsløret, at det bebyggede areal til datalagringsfaciliteter vil være på hele 117.740 kvadratmeter plus 11.100 kvadratmeter til en ny højspændingsstation.

Det forventede antal medarbejdere under projektet vil gennemsnitligt være på cirka 250, dog med perioder på op til 500-750 personer, er det også blevet oplyst.

Samtidig ved vi, at projektet har irske forbindelser - og det må således formodes, at det er en international spiller, der står bag.

Læs mere om det her: Så stort bliver nyt kæmpedatacenter i Fredericia - men hvem står bag?

Der er også skudt datacentre op i Sverige, hvor Facebook eksempelvis har et stort datacenter i byen Luleå.

Selskaber som Google og Amazon har i de seneste år også haft travlt med at etablere datacentre i nordeuropa - blandt andet i Irland, Holland og Tyskland.

Amazon har endnu ikke et datacenter her i Norden, mens Google har et i Finland.

Og så har vi slet ikke nævnt Island, der i en årrække har været dygtig til at tiltrække forskellige former for datacentre.

Cloud-markedet boomer

Der er næppe tvivl om, at der er grundlag for, at der kan komme endnu flere cloud-datacentre til Norden i de kommende år.

Det skyldes ikke bare, at det i sagens natur er lettere at tiltrække nye datacentra, når man som land og region allerede har bevist sit værd på området. 

Forklaringen er også, at vi i de kommende år vil se et markant ryk ud i skyen hos mange nordiske virksomhederne. 

Gartner vurderer, at markedet for public cloud services vil vokse med 17,2 procent på verdensplan alene her i 2016, og Forester har vurderet, at public cloud-markedet vil vokse med 23 procent - altså næsten en fjerdedel - fra 2014 til 2016.

Nordiske virksomheder har traditionelt ikke været de hurtigste til at rykke ud i skyen med it-løsningerne, men der er grøde i markedet i øjeblikket.

Det ved it-giganterne, der er på udkig efter nye vækstområder, og det er en af grundene til, at de i stigende grad satser på at etablere datacentre i vores lille del af verden.

Læs også:

Så stort bliver nyt kæmpedatacenter i Fredericia - men hvem står bag?

Bestseller-CIO sætter gang i kæmpe it-projekt: Fra legacy til moderne cloud-løsning

Kæmpe Microsoft-opgradering i kommune: Skifter til Windows 10, Office 365, Outlook og Skype

Stor analyse af løsningerne til cloud-storage: Her er vinderne

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere