Artikel top billede

Blæser til kamp mod alt for tunge websider: Vi har brug for hurtigere load-tider

Alt for mange websider har for mange og for tunge elementer, og udviklerne har ikke gjort deres kode-arbejde godt nok.

En ny webside ved navn Web Bloat Score tiltrækker sig i disse dage en del opmærksomhed rundt omkring i diverse udvikler-miljøer på internettet.

Webbloatscore.com forsøger at blæse til kamp mod en uheldig tendens på internettet: At websiderne bliver tungere og tungere på grund af grafiske elementer og ringe kode-arbejde fra udviklernes side.

Konsekvenserne er blandt andet længere load-tider.

Det er en kroatisk webudvikler ved navn Željko Švedić, der står bag den nye webside, der forsøger at gøre opmærksom på problemet.

Han har - med et glimt i øjet - udviklet det, han kalder Web Bloat Score eller bare WebBS. Den bygger på formlen: WebBS = TotalPageSize / PageImageSize.

Ved at holde sidens totale størrelse op mod størrelsen på et screenshot af siden kommer Željko Švedićs frem til en WebBS - jo højere score, jo værre står det til med websidens 'bloat-niveau'.

"For at kunne reparere noget, er vi nødt til at måle det først," lyder det på Web Bloat Score, hvor du kan teste din egen websides WebBS.

Et eksempel på en webside med en lav WebBS er Tim Berners-Lees hjemmeside, der lander på en score på blot 0,204.

Computerworld.dk ligger på en WebBS på 0,948, mens dr.dk lander på hele 10,9.

Derfor er der et problem

Željko Švedić mener, at det er problematisk, hvis man alene vurderer en webside ud fra, hvor meget den fylder, og hvor hurtigt den loader.

Man er nødt til at holde størrelsen op imod, hvor meget indhold, der er på siden.

En en helt simpel tekst-webside kan eksempelvis godt være for tung, hvis den fylder bare 500 kB, når det potentielt kunne være meget mindre.

Ifølge Željko Švedić er den gennemsnitlige webside i dag på 2496 kB og kræver 140 requests.

Det er markant mere, end det var tilfældet for bare få år siden, og derfor er det heller ikke første gang, at webfolk forsøger at gøre opmærksom på problemstillingen.

Læs mere om det her:

For tunge websider: Her er de store load-problemer

Sådan løser du problemet med alt for sløve websider

Derfor er websiderne så lang tid om at loade




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere