Artikel top billede

AI-system var ikke i tvivl: Pegede uden den mindste tvivl på Trump som vinder af præsidentvalget

Supercomputeren MogIA var ikke i tvivl om, hvem der ville vinde det amerikanske præsidentvalg. Og computeren fik ret på trods af klare signaler i de store meningsmålinger.

Den amerikanske AI-computer MogIA har nu fem gange i træk med succes forudsagt vinderen af det amerikanske præsidentvalg.

Selv om de seneste meningsmålinger op til det amerikanske præsidentvalg ret enslydende pegede på sejr til demokraternes Hillary Clinton, pegede MogAi på Donald Trump som vinder.

Det skete i slutningen af oktober - knap to uger før valget - der som bekendt endte med, at amerikanerne til manges overraskelse valgte Donald Trump som præsident for de kommende fire år.

MogAI byggede sin konklusion på beregninger, som var baseret på 20 millioner såkaldte 'data points' indsamlet fra offentligt tilgængelige kilder som Google, Facebook, Twitter og YouTube.

Disse 'data-points' behandles i en algoritme til at forudsige resultatet.

Bygget i 2004

MogAI blev udviklet i 2004 af inderen Sanjiv Rai, og systemet er konstrueret til hele tiden at blive dygtigere og mere præcis i sine forudsigelser i takt med, at de konkrete resultater for forudsigelserne indgår i beregningerne, som justeres herefter.

Data bygger blandt andet på engagements-niveauerne på de sociale medier.

Her konkluderede MogAI før valget tirsdag, at Donald Trump havde overhalet selv Barack Obamas såkaldte 'engagement numbers' med 25 procent.

Ifølge Sanjiv Rai har det endnu ikke slået fejl, at den kandidat, der lander de højeste 'engagement numbers' vinder valget.

Sanjiv Rai siger til CNBC, at MogAI kunne blive langt mere præcis, hvis han kunne få adgang til data om brugernes unikke internet-adresser.

På den måde ville han nemlig kunne se, hvis en bruger først søgte på YouTube om, hvordan man skulle stemme og dernæst søgte efter for eksempel en Trump-video.

Disse to enkle data om en bruger vil være ekstremt nyttige data for MogAI.

"De fleste algoritmer lider under udviklernes egne holdninger. MogAi sigter efter at lære fra dens eget miljø, og systemet udvikler sine egne regler, når det gælder politiker og udvikler ekspert.-systemer uden at se bort fra nogen data," siger Sanjiv Rai til CNBC.

Læs også:

DI Digital om valget af Donald Trump: "Det er svært at se noget som helst positivt ved det"

Silicon Valley i chok: Hvad vil der ske med it-industrien med 'The Donald' som præsident?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere