Artikel top billede

Efter hotelbranchen: Nu går Airbnb efter rejsebureauerne med ny tjeneste

Den kontroversielle overnatningsvirksomhed Airbrb har gjort livet surt for hoteller verden over, og nu sigter Airbnb at gøre det samme ved rejsebureauerne med Airbnb Trips.

En af de helt store "disruption-kæledægger", Airbnb, udvider nu fra at være et udlejningsselskab af private lejligheder til at blive et egentligt rejsebureau. 

Det nye tiltag bliver kaldt Airbrb Trips, og går ud på at tilbyde oplevelser via Airbnbs platform på samme måde, som Airbnb allerede tilbyder overnatning: Via private. 

"Hvis du vil have en fantastisk rejse, ender du hurtigt med et helt research-projekt. Airbnb Trips skal hjælpe med at blive et med de lokale," siger Brian Chesky, CEO hos Airbnb ved Airbnbs årlige Open conference. 

Den nye platform lader brugere oprette kurser eller oplevelser til interesserede, hvad end det er korte kurser eller flere dages oplevelser. 

Det kan være en surferskole på Hawaii, et sushi-kursus i Tokyo, en smagstur på et bryggeri i Tjekkiet eller en vandretur i det skotske højland. Det kan også være noget så enkelt som et restaurantbesøg, hvor du kan booke et bord igennem Airbnb-appen. 

I første omgang udrulles Airbnb Trips i San Francisco, New York, Tokyo, Paris og syv andre byer, men udrulles til i alt 50 byer i løbet af næste år.

Skal blive et holistisk rejseselskab

Målet for Airbnb er at blive et samlet rejseselskab, hvor du fra appen kan booke værelse, oplevelser og mad.

Flere rejsende vil måske i første omgang vælge en Airbnb-lejlighed, hvis de i samme app kan udvælge lokale oplevelser og forlystelser samt booke et bord på en restaurant. 

Ekspansionen fra udlejnings til rejseselskab kan også være med til at fjerne fokus fra Airbnbs udlejninger af privates lejligheder.

Airbnb kæmper juridiske kampe verden over i stil med Uber for at få lov til at private kan udleje værelser og lejligheder. 

I både Barcelona, New York og Berlin har Airbnb mødt stor modstand. I Berlin er det ikke længere lovligt at udleje sin lejlighed igennem tjenester som Airbnb, og i New York er en lov på vej, der forbyder borgerne at udleje deres lejligheder ud i mindre end 30 dage. 

Læs også: Danske politikere klar til indgreb: Kræver skattekontrol hos Uber og Airbnb

Det samme sker i Paris og Amsterdam, hvor byerne forsøger at holde Airbnb og lignende tjenester i snor, netop for at sørge for boliger til de lokale.

Københavns Kommune har igangsat en undersøgelse for at finde ud af, om tjenester som Airbnb skævvrider det københavnske boligmarked. 

Læs også: Kendte storbyer vil ikke have Airbnb længere: Airbnb-lejligheder lukkes på stribe på danskernes favorit-feriemål




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere