Indisk kæmpe-firma investerer millioner kroner i lille dansk it-firma: "Vi var faktisk tæt på at sige nej tak til et møde"

Den lille danske iværksættervirksomhed Unsilo har netop modtaget 15 millioner investorkroner. Men faktisk var folkene bag firmaet tæt på at aflyse aftalen med de indiske pengemænd.

Artikel top billede

Interview: Den indiske it-gigant Infosys har investeret 14,92 millioner kroner i den aarhusianske iværksættervirksomhed Unsilo.

Unsilo arbejder med kunstig intelligens og analyse af dokumenter.

Firmaet anvender en kombination af maskinlæring og bearbejdning af naturligt sprog til at analysere store mængder af tekst og kan dermed forbedre farten og effektiviteten for vidensmedarbejdere i mange forskellige industrier.

Foreløbig anvendes teknologierne dog primært til forskningsmæssigt indhold.

"Vores mål er, at vi kan forstå indholdet i dokumenter bedre end mennesker," fortæller Thomas Laursen, der sammen med Mads Rydahl har grundlagt firmaet, da Computerworld taler med ham om de nye millioner på firmakontoen.

Hvordan udvikler I det?

"Grundlæggende udvikler vi tekstanalyse i avancerede dokumenter indenfor eksempelvis videnskab, patenter, forskning eller juridiske dokumenter. Vi forsøger at gå dybt ned i tekstanalysen for på den måde at trække hovedbudskaberne eller koncepterne ud," siger han og fortsætter:

"Akademiske tekster er ofte forbeholdt en lille gruppe personer. Det vil vi gerne ændre på, så indholdet kan bruges på kryds og tværs af eksempelvis en organisation eller et fagområde. Ved at systematisere indholdet i et dokument og præsentere det for andre interesserede læsere, så de kan få gavn af indholdet, så bliver dokumentet større end den person, der har skrevet det."

Kan du give et eksempel?

"Det kan eksempelvis være at anbefale forskningsartikler til de rigtige personer, at forudsige en retssags udfald på baggrund af tekstmaterialet, analyse af forsikringspolicer eller at holde styr på patenter."

Hvor langt er I?

"Vi har rammeværket på plads, og vi har også samarbejdspartnere indenfor videnskabsverdenen, men vi vil gerne videre til andre brancher. Der er vi ikke helt endnu, men vi arbejder hårdt på sagen, hvilket pengene også skal være med til at nå frem til."

Læs også: Det koster kassen, når du fumler med dokumenterne - få nu styr på det

Det er lidt som dating

Er det svært at finde investorer?

"Ja og nej. Der er mange, der har henvendt sig til os, men det er langt fra alle, der står klar med pengene. Kapitalindsamling er lidt ligesom dating. Ofte bliver det bare til en kop kaffe, men går alt vel, kan det ende med en kæreste. Man skal passe på ikke at bruge for meget tid på kaffemøder og huske at bruge tiden på sit produkt. Derfor var vi faktisk også ved at sige nej tak til et møde med Infosys."

Hvordan finder man så den rigtige partner?

"Det er også svært. Nogle henvendelser kommer eksempelvis fra andre virksomheder, der er i lignende brancher og lige skal følge med i, hvor langt vi er nået. Men der var flere grunde til, at vi sagde ja tak til Infosys. Kemien var fra første færd god, og der blev vist en reel interesse for vores teknologi. Desuden har firmaet en masse kunder, der kan anvende vores teknologi, hvilket betyder, at vi kan ride med på ryggen af Infosys, når vi skal have kunder fra hele verden."

Det er da også et af de elementer, som investoren vælger at sætte fokus på:

"Vi investerer i Unsilo for at bringe deres kunstige intelligens og maskinlæringsteknologi ud til vores globale kunder," udtaler Ritika Suri, Executive Vice President & Global Head of Corporate Development & Ventures for Infosys i en pressemeddelelse om aftalen.

Men, Thomas Laursen, det er vel ikke gratis at få en portion penge i den størrelsesorden?

"Nej, det er det selvfølgelig ikke. Jeg må ikke fortælle præcis, hvad aftalens indhold er, men Infosys ejer mindre end 20 procent af Unsilo."

Hvad skal pengene så bruges til?

"Der er to områder: Vi skal ansætte flere mennesker til udvikling af produktet. Ligeledes skal vi bruge en del af pengene på at komme ud på nye markeder."

Hvor ender det hele?

"Vores vision er, at vi vil skabe en teknologi i verdensklasse og en virksomhed med mange danske arbejdspladser. Det kan ende på en anden måde, men det er det, som vi gerne vil lige nu."

Gik glip af millioner fra Siri

Unsilo blev stiftet i 2012 af Mads Rydahl og Thomas Laursen.

Mads Rydahl havde inden da ledet software-teams i Silicon Valley gennem adskillige år, senest som leder af produktdesign ved Siri.com, der blev opkøbt af Apple.

Læs også: Dansker var med til at skabe Siri: "Jeg havde tjent mange millioner, hvis jeg var blevet tre måneder længere"

Thomas Laursen var inden Unsilo involveret i biometri-startup-firmaet Swedish Biomimetics 3000.

Læs også:
Dansk startup på trapperne med ny elbil: "Du har aldrig set en bil, der ligner vores - jeg kan godt fortælle dig, at det er en 'head turner"

Netcompany er vokset fra startup til sværvægter, og forklaringen er simpel: "Vores kultur er andres overlegen"

Dansk startup har kun en enkelt dansk udvikler: Vi dropper 95 procent af ansøgerne

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S