Det siges om it-debatterne på Christiansborg, at alle er enige: Mere digitalisering i det rette tempo.
Når alle er enige, er det derfor svært at føre politik, fremhæve partipolitiske pointer og tækkes vælgere på it-området.
Liberal Alliance skiller sig dog ud fra flokken.
Ikke bare fordi han har været på Christiansborg i mindre end to måneder som barselsvikar for Laura Lindahl, og fordi han som nuværende it- og iværksætterordfører er medejer af fire virksomheder, hvoraf to af dem er it-orienterede med henholdvis cloud-kryptering og 3D CAD-software på menukortet.
It ligger under frysepunktet
Danny K. Malkowski er mest anderledes, fordi han ønsker en gennemgribende anden måde at skrue det offentlige danske it-samfund på, hvor der kan effektiviseres med intelligent software og en helt anderledes form for projektledelse.
"Mit primære formål ved at være politiker er, at jeg gerne vil sætte fokus på it-områdets mange muligheder og så selvfølgelig iværksætteri," forklarer Liberal Alliances 32-årige it- og iværksætterordfører, som ved sin af sin politikerprofil er civilingeniør i nanoteknologi.
"I dag lader det til, at it-mulighederne er begyndt at blive et varmere emne på Christiansborg end tidligere, men it er stadig et emne, der ligger under frysepunktet," fortsætter han.
Den iskolde it-interesse på 'Borgen' kan derfor være årsagen til, at han indtil videre har fundet sine bedste it-samarbejdspartnere hos umiddelbart umage partier som Alternativet og Enhedslisten.
Hak it-udbuddene op
Et af de områder, som Danny K. Malkowski ønsker at sætte fokus på, er mulighederne for at bide store, offentlige it-udbud op i mindre bidder - eksempelvis i 10-12 mindre projekter.
Dermed kan flere mindre danske iværksættere komme med til bordet, når de offentlige it-kontrakter skal uddeles.
"I dag har mindre danske virksomheder ikke mandskabet bag sig til at indgå offentlige it-kontrakter, og det hæmmer både den økonomiske vækst og innovationen i de offentlige it-løsninger," vurderer Danny K. Malkowski, som altså selv repræsenterer mindre, danske it-selskaber.
Læs også: Den danske it-branche om Lars Løkkes vækstudspil: Derfor går det slet ikke hurtigt nok
Udpeg én it-ansvarlig myndighed
Han peger samtidig på, at der bør sidde én koordinator af de mange it-udbud, så der kommer en ensartethed og it-specialeviden ind i projekterne.
"Et decideret it-ministerium er nok for meget, men jeg kunne godt se, at alle udbud bør koordineres ud fra ét ministerium eller én styrelse fremfor, at det sker fra 6-7-8 forskellige ministerier," siger Danny K. Malkowski og fortsætter:
"Dermed kunne alting gøres bedre og billigere, end det sker i dag. For hvis vi bygger vores projekter modulært op, kan vi bare udskifte moduler i en del af projektet frem for i hele løsningen, når den skal udskiftes. Her er det så vigtigt, at staten ejer sin egen kode, så man selv kan styre modulerne."
I Danny K. Malkowskis verden kunne det eksempelvis være Finansministeriet eller Indenrigsministeriet, der sad med den koordinerende rolle i større it-udbud.
Så hvis for eksempel Justitsministeriet skal have udviklet et nyt, større it-system, tager justitsministeren fat i indenrigsministeren.
Herefter kan de to ministre får afsat ressourcer til projektet, hvorefter Justitsministeriet udarbejder kravspecifikationen og kommer med fagviden til projektet, mens Indenrigsministeriet stiller med it-kompetencerne til udarbejdelse af det endelig udbudsmateriale.
Udover at stå for projektledelsen til at få bygget it-systemet færdigt, er det også Indenrigsministeriets (eller anden ansvarlige myndighed), som står for ansvaret at få offentlige it-systemer til at "tale sammen" ved en garanti for, at data kan genbruges fra det udbudte system og ind i andre offentlige it-systemer.
Læs også: Stor undersøgelse konkluderer: Danskerne hungrer efter mere data-deling i det offentlige
Byg kun 80 færdigt
Når et sådan it-projektet kommer på udbudsskinner, behøver toget slet ikke at køre helt i mål på første tur med samtlige moduler fra alle leverandører tilknyttet.
Her er det i Danny K. Malkowskis optik nok, at man rammer 80, 90 eller 98 procent færdigudviklet funktionalitet, før systemet tages i brug.
"Hvordan de sidste procents funktionalitet så leveres til borgerne, skal der også være en plan for. Det kunne jo være, at de skal håndteres manuelt af sagsbehandlere, siger han og fortsætter:
"Eller vi kan sætte kunstig intelligens til at bygge de sidste to eller 20 procent. Men her har mange politikere nok berøringsangst for det ukendte."
Gør loven it-parat
Lovgivningen er samtidig en hæmsko for en hurtigere udvikling, når et stort, offentligt it-system skal håndtere alle særtilfælde i loven, lyder det fra Liberal Alliances vikarierende it-ordfører.
"Vi er oppe mod 100 års politisk legacy, som man prøver at proppe ind i teknologien. Jeg tænker omvendt, at loven bør gøres digitaliseringsparat, så enhver lov har en slags udløbsdato, så den herefter kan justeres til it eller anden teknologi, og derved fremtidssikrer vi lovgivningen," lyder det fra Danny K. Malkowski.
Han erkender, at det kræver et kæmpe stykke arbejde at gøre den danske lovgivning digitaliseringsparat.
Omvendt, mener han, at der også tabes en masse penge på gulvet, når vi bygger it-systemer som supertankere, der kan gå til grunde, som vi har set med eksempelvis Polsag og EFI-systemet. For disse systemer ville alt for meget på én gang, og så kan man ikke bruge de elementer, som rent faktisk virker.
"Her på Christiansborg virker det til, at man ofte ser fire år ud i fremtiden, fordi man planlægger til det næste valg. Jeg vil allerhøjst selv sidde herinde i otte år, for ellers mister jeg kontakten til den virkelige verden," bedyrer Danny K. Malkowski.
Læs også:
Enkelt og gennemskueligt: Det kan Christiansborg lære af agil softwareudvikling
Enkelt og gennemskueligt: Det kan Overvågning og robot-biler: Her er alle it-lovforslagene i det kommende år i Folketinget
