Artikel top billede

Japan på trapperne med vild computer: 10 gange hurtigere - med uændret energiforbrug

Allerede til næste år vil Japan løfte sløret for ny computer, der bliver det vildeste, verden nogensinde har set.

Japanske National Institute of Advanced Industrial Science and Technology er i fuld gang med at bygge en supercomputer, der til lanceringen til næste år vil blive det vildeste, som verden nogensinde har set.

Det er planen, at den nye computer skal stå færdig mod slutningen af 2017.

Planen er, at udstyre den med en regnekraft på gigantiske 130 petaflops, hvilket vil blive en markant forøgelse i forhold til verdens nuværende stærkeste computer, den kinesiske Sunway TaihuLight på 93 petaflops.

En petaflop svarer til en million milliard beregninger per sekund.

Lavt energiforbrug

Hertil kommer, at supercomputeren skal være energieffektiv med et energiforbrug på blot tre megawatt.

Det er et ambitiøst mål i forhold til andre supercomputere. Eksempelvis forbruger den japanske supercomputer Oakforest-PACS netop tre megawatt på at levere 13,6 petaflops - altså en 10.-del af den performance, som den kommende supercomputer skal kunne levere.

Den kinesiske TaihuLight har et energiforbrug på 15 megawatt.

Den japanske supercomputer skal være vandkølet med samme teknologi, som franskmændene i Atos planlægger at bruge i deres kommende supercomputer, hvor målet er en regnekraft på en exaflop (en milliard milliard flops).

Det er i øvrigt japanernes mål at optimere den kommende supercomputer til machine learning og deep learning - og altså ikke matematiske beregninger, hvilket ellers er det typiske valg for supercomputere.

Det betyder, at den japanske computer vil blive udviklet specielt med henblik på at understøtte kunstig intelligens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere