Sidste forhindring for Microsofts kæmpe-opkøb af LinkedIn ryddet af vejen: Nu falder overtagelsen på plads

EU's konkurrencemyndigheder siger ja til Microsofts kæmpe-opkøb af LinkedIn, som nu falder på plads, selv om Microsofts konkurrenter er bekymrede.

Artikel top billede

Microsofts kæmpe-opkøb af LinkedIn falder på plads i løbet af de kommende dage.

EU's konkurrence-myndigheder har nemlig besluttet at godkende købet, som de to parter aftalte for omkring et halvt år siden. Pris: Gigantiske 170 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber LinkedIn

Købet har tidligere fået grønt lys af konkurrence-myndighederne i USA, Canada, Brasilien og Sydafrika.

"Handlen vil falde endeligt på plads i løbet af et par dage," lyder det fra Microsofts juridiske topchef, Brad Smith, i denne blogpost.

Mange indsigelser

Planen om at købe LinkedIn har ellers udløst en del indsigelser til konkurrencemyndigheder fra flere sider.

Blandt andre har Salesforce argumenteret for, at Microsoft med handlen vil få urimelige konkurrencefordele på CRM-markedet, da Microsoft vil kunne udnytte de mange detaljerede oplysninger på LinkedIn til at fremme sit eget salg og holde andre ude af markedet.

Det hører med til historien, at Salesforce også var interesseret i at købe LinkedIn. Selskabet kom dog først på banen, da Microsoft var langt fremme i forhandlingerne med LinkedIn.

Det kan du læse mere om her: Salesforce forsøgte at købe LinkedIn for næsten af Microsoft - se hvorfor her.

Microsoft meddelte i et forsøg på at imødekomme kritikken fornylig, at selskabet ville sørge for, at LinkedIns konkurrenter fortsat vil få mulighed for at indlejre addins i Outlook.

Ligeledes har selskabet garanteret, at det vil sikre, at it-administratorer kan skjule LinkedIn-interfacet, hvis de vil, ligesom brugerne vil få mulighed for at afinstallere en eventuelt preinstalleret LinkedIn-applikation i Windows.

Det kan du læse mere om her: Microsoft kæmper for at få godkendt LinkedIn-opløb i EU: Her er selskabets tilbud.

For Microsoft er der mest af alt tale om teknikaliteter, der i en vis udstrækning bunder i de rammer, som EU's tidligere bøder til selskabet har defineret.

De begrænser eksempelvis muligheden for at bundle egne funktioner og services for tæt sammen med Windows uden at give plads til konkurrererende løsninger.

For Microsoft er den vigtige del imidlertid de mange detaljerede bruger-data, som LinkedIn indeholder. Dem får selskabet i forbindelse med købet solo-ret til, da de indrømmelser, som selskabet har givet, mest er af teknisk karakter.

Du kan læse mere om, hvad Microsoft har af planer med disse data, her: Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Læs også:

Microsoft kæmper for at få godkendt LinkedIn-opkøb i EU: Her er selskabets tilbud til EU

Ulmende oprør blandt LinkedIn-brugere: Hvad er Microsoft ude på med vores data?

Frankrig griber ind: Voldsom data-indsamling i Windows 10 er ulovlig

Salesforce forsøgte at købe LinkedIn for næsen af Microsoft - se hvorfor her

Kom med på LinkedIn-spøgelsesjagt: Hvem arbejder de falske profiler for?

Først købte Microsoft LinkedIn for næsen af Salesforce - nu kan Salesforce være på vej til at nuppe Twitter


Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Driftstærk IT-profil til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Nextway Software A/S

    Product Configuration Specialist

    Midtjylland

    Banedanmark

    Software Asset Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg