Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Driftsproblemer ramte tirsdag både Nets, KMD og E-Boks / Robotfirma fra Nordjylland drømmer stort / Dell øgede omsætningen i Danmark / Danskerne har gennemskuet, hvordan reklamer placeres på nettet

Driftsproblemer ramte tirsdag både Nets, KMD og E-Boks. Robotfirma fra Nordjylland drømmer stort. Dell øgede omsætningen i Danmark. Danskerne har gennemskuet, hvordan reklamer placeres på nettet

Godmorgen fra Computerworld. Danmark håber på en rigtig sommerdag, og her er det hurtige overblik over dagens it-nyheder.

Driftsproblemer ramte tirsdag både Nets, KMD og E-Boks

Hele tirsdagen var der forstyrrelser i driften hos Nets, som gav problemer for brugen af betalingskort over hele landet.

Problemerne begyndte før klokken 10 om formiddagen, og klokken 11.03 melder Nets på Twitter, at: “Det er atter muligt at betale med kort på normal vis”.

Klokken 12.18 er der atter melding om driftsforstyrrelser fra Nets, og først klokken 17.07 melder Nets følgende på Twitter: “Normal drift genetableret på kortplatformen siden ca 13:58 og nu stabil. Nets beklager de gener det har påført kortholdere og forretninger”.

E-boks blev også ramt af problemer med driften tirsdag.

I en meddelelse på Facebook skrev E-Boks: “Det er pt ikke muligt at logge på e-Boks via web. App'en skulle virke. Vi arbejder på at løse problemet asap og beklager. Vi vender tilbage med opdatering her.”

Klokken 21.50 var meldingen, at det stadig ikke var muligt at logge på. “Vores driftsleverandør KMD er ramt af nogle netværksproblemer, men vi arbejder på højtryk sammen med KMD for at løse det,” skrev E-boks på Facebook.

Først klokken 23.50 kunne E-boks melde normal drift.

Robotfirma fra Nordjylland drømmer stort

Firmaet Intelligent Marking fra Hjørring, der fremstiller en robot til optegning af boldbaner, har fået en ny investor og gør klar til entre på det amerikanske marked, skriver Børsen.

Firmaet omsatte for godt 3 millioner kroner i 2016, men det beløb venter firmaet at tidoble i 2017. Efter planen vil selskabet omsætte for næsten 200 millioner kroner i 2019.

Robotten kan optegne boldbaner ti gange hurtigere end den traditionelle manuelle metode, og ifølge stifter og direktør i selskabet Anders Sørensen er det nemt for potentielle kunder at få øje på gevinsten.

Firmaet sælger robotterne i Danmark men satser derudover primært på England og USA. I USA er markedet enormt med flere hundrede tusinde potentielle kunder, fortæller selskabets anden direktør og stifter, Andreas Ydesen til Børsen.

Den nye investor er Mikkel Jacobsen. Hans investering værdiansætter firmaet til et “lavt trecifret millionbeløb”, skriver Børsen.

"Det er lang tid siden, at der har været en virksomhed med det potentiale i Nordjylland, og det vil jeg gerne bidrage til," siger han til avisen.

Dell øgede omsætningen i Danmark

Årsregnskabet for Dells danske salgsselskab viser fremgang på en lang række nøglepunkter, og selskabet betegner resultatet som tilfredsstillende, skriver IT Watch.

Omsætningen voksede med over 15 millioner til 288 millioner kroner. På bundlinjen endte resultatet med 11,2 millioner, og bruttoresultatet blev 203 millioner kroner mod sidste års resultat på 167 millioner kroner.

Omsætningen er dog langt fra tidligere resultater. I 2012 omsatte Dell for 380 millioner i Danmark.

Danskerne har gennemskuet, hvordan reklamer placeres på nettet

I en ny undersøgelse sætter Danmarks Biblioteksforening blandt andet spot på borgernes brug af sociale medier og hvordan de bruger de informationer, de får derfra.

”Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også kan blive vist afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, kulturudvalgsformand i Aarhus Steen B. Andersen (S), i en kommentar til den omfattende undersøgelse.

Den nye undersøgelse er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening blandt 1.534 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15 og opefter i maj og juni 2017.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere