Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Bange for hackere: Halvdelen af danskerne frygter, at virksomheder mister deres data

Eksemplerne på virksomheder, der får stjålet data om sine kunder, er mange, og det kan mærkes på forbrugernes tillid. Halvdelen af danskerne stoler ikke på, at virksomhederne passer ordentligt på deres data.

Danskerne stoler ikke på, at virksomheder kan finde ud af at passe på de data, de afleverer, når de for eksempel handler på nettet.

Det viser en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet KPMG, der har spurgt forbrugere i 24 lande, om deres syn på risikoen for misbrug af data.

I Danmark er 47 procent enten ”bekymrede” eller ”ekstremt bekymrede” for sikkerheden, når de afleverer oplysninger til en virksomhed, og ifølge Kasper Carøe, der er partner i KPMG, er utrygheden velbegrundet.

"Forbrugerne er generelt ret mistroiske i forhold til virksomheders evne til at passe på deres oplysninger. Det synes jeg ikke er så overraskende, for der er ret god grund til at være mistroisk. Det er langt fra alle steder, at man er lige gode til at passe på data," siger han til Finans.

Vi stoler (stadig) på myndighederne

Internationalt skabte det stor opmærksomhed, da utroskabs-portalen Ashley Madison blev hacket i 2015, og herhjemme måtte telefonselskabet 3 så sent som i februar melde ud, at hackere havde fået adgang til oplysninger om 3600 kunder.

Sidstnævnte får dig ros med på vejen af KPMG og Kasper Carøe.

"De gjorde det godt og var proaktive. Som kunde skal man måle en virksomhed på, hvor hurtigt den melder ud om problemerne og hvor professionelt, det bliver håndteret. Men det er klart, hvis en virksomhed meget ofte er ramt, er det ikke godt." 

Computerworld kunne for nylig fortælle, at offentlige myndigheder i Danmark systematisk brýder persondataloven og ikke kontrollerer sikkerheden hos de virksomheder, der behandler borgernes data.

Alligevel viser undersøgelsen, at danskerne har størst tillid til netop offentlige myndigheder sammen med finanssektoren.

Læs også: Stikprøver afslører: Datasikkerheden sejler i danske kommuner og regioner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere