Artikel top billede

Google betaler Apple milliarder af kroner om året for søgemaskine-brug

Google betaler en formue til Apple hvert år for at have default-pladsen på iPhone og iPad.

Tre milliarder dollar - eller knap 19 milliarder kroner.

Så meget betaler Google angiveligt hvert eneste år til Apple, lyder det fra CNBC.

Til gengæld for pengene sørger Apple for, at Googles søgemaskine er default-søgemaskinen på nye iPhone og iPad, der langes over disken til forbrugerne.

Prisen er steget drastisk i de senere år. Faktisk betalte Google ‘kun’ en milliard dollar til Apple for tre år siden.

Ifølge analysehuset Bernstein ser det ud til, at Googles licens-betaling til Apple kan komme til at udgøre fem procent af Apples samlede drifts-indtjening i år.

For Google kan pengene meget vel være det hele værd. For omkring halvdelen af Googles indtjening på mobile søgeresultater er relateret til søgninger fra Apple-enheder, hedder det.

Google og Apple er ellers på andre områder indædte konkurrenter. Det gælder ikke mindst på markedet for mobile styresystemer, hvor Googles Android er den klart største.

Googles søgemaskine er uden sammenligning verdens mest udbredte med en markedsandel på mere end 90 procent.

Trods flere forsøg er det aldrig lykkedes nogen konkurrenter at komme blot i nærheden af Google på området, der til gengæld skovler penge ind i enorme mængder på at koble annoncer op på søgeresultaterne.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har for tiden Google i sit søgelys - ikke mindst når det gælder skatteforhold.

Hun pegede fornylig samtidig på nødvendigheden af at undgå det, som hun kalder for et 'privatiseret demokrati,' hvor borgerne får deres nyheder og oplysninger filtreret gennem især Facebook og Google.

Hun er bekymret for, at Facebook og Google her kan finde på at anvende bruger-data til at målrette politiske budskaber.

Det kan du læse mere om her: Vestager: 'Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinier'

Læs også:

Ingen konkurrenter kan ryste Googles søgemaskine: Derfor slår Google alle de andre

Margrethe Vestager går i krig mod tech-giganterne - men hvad nu hvis større faktisk er bedre for forbrugerne?

Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere