Artikel top billede

Det koster kassen at byde på offentlige udbud: IT-Branchen vil have presset omkostningerne ned

Det er alt for dyrt for danske it-virksomheder at byde på offentlige opgaver, mener IT-Branchen, der vil have presset priserne i bund. Flere bud på opgaven vil i sidste ende være bedst for samfundet.

Flere it-virksomheder skal byde ind, når det offentlige sender opgaver i udbud. 

Men det kræver, at priserne presses ned. Det mener IT-Branchen, som reagerer på en ny rapport, der påviser, at det kan koste helt op til 16 procent af kontraktværdien alene at byde på et udbud.

Det kan du læse mere om her: Ny rapport slår fast: Dyre og bøvlede it-udbud skræmmer danske it-virksomheder væk.

”Lavere transaktionsomkostninger er en fordel for både det offentlige og for virksomhederne. Det vil give et bredere felt af interesserede leverandører, samt i sidste ende også lavere priser, hvis omkostningerne blev mindre,” lyder det fra IT-Branchens formand, Birgitte Hass.

Ifølge rapporten lander omkostningerne ved at deltage i et udbud for en it-virksomhed i gennemsnit på 1,6 millioner kroner. Det er penge, som kun vinderen af udbuddet får igen. 

”Det koster i gennemsnit 1.644.000 kr. for en it-virksomhed at deltage i et udbud. Men kun én af virksomhederne vil jo ende med at vinde udbuddet, og dermed få mulighed for at få pengene igen. For de andre bydere vil pengene desværre være tabt,” siger Birgitte Hass.

Hun frygter for de mindre virksomheder:

”De høje omkostninger gør det til en stor satsning for særligt mindre virksomheder at byde på opgaverne, og konsekvensen er desværre, at mange simpelthen vælger at blive væk fra det offentlige marked.”

Rapporten fastslår, at høje omkostninger og ikke mindst tidsforbruget ved at gå efter offenlige udbud får 4 ud af 10 virksomheder til at droppe overhovedet at byde ind på opgaver for det offentlige.

Rapporten viser at ordrenes størrelse i gennemsnit ligger på omkring 10 millioner kroner.

Læs også: Ny rapport slår fast: Dyre og bøvlede it-udbud skræmmer danske it-virksomheder væk.

Artiklen er rettet 29/8/2017 kl 09.25




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere