Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Danske it-chefer har talt: Medarbejderne er den største trussel mod sikkerheden

Danske it-ansvarlige vurderer medarbejdere som den største trussel mod virksomhedens it-sikkerhed.

Den største it-trussel mod danske virksomheder er hverken ransomware, phishing eller statsstøttede hackergrupper.

Det er virksomhedens egne medarbejdere.

I en ny undersøgelse som Voxmeter har lavet for Atea og IBM har 200 it-ansvarlige fra danske virksomheder med mere end 50 medarbejdere svaret på, hvad de ser som de største it-udfordringer

Og på sikkerhedsområdet er der ingen tvivl.

Hele 34 procent ser medarbejderne som den største trussel mod virksomhedens it-sikkerhed – til sammenligning har kun 20 og 24 procent svaret henholdsvis ”ramsomware” og ”hackere”.

En KMD-undersøgelse viste sidste år det samme mønster, og de fleste hackerangreb på virksomheder foregår da også via emails til medarbejdere, der blot skal klikke på en ondsindet fil, før skaden er sket.

I maj måned fortalte en kommunal it-chef i Computerworld om, hvordan hans kommune hver dag bombarderes af ransomware-angreb på email målrettet netop de almene medarbejdere.

Det kan du læse mere om her: 
Dansk kommune oversvømmes af ransomware - men har fundet en simpel løsning på problemet

Et mere alvorligt eksempel var Se og Hør-sagen, hvor en Nets-ansat solgte fortrolige oplysninger om kendte danskere til tabloid-mediet Se og Hør.

Sikkerhed er blevet forretningskritisk

Undersøgelsens resultater afslører også, at sikkerhed er rykket højere op på it-dagsordenen.

74,5 procent af de adspurgte it-ansvarlige svarer, at it-sikkerhed i høj eller meget høj grad er afgørende for forretningen, og det måske ikke så overraskende i lyset af de angreb, der har ramt virksomheder over hele verden i de seneste år.

Udgifterne er til at tage og føle på, og blandt andet har Mærsk vurderet, at Petya-angrebet ender med at koste virksomheden omkring to milliarder kroner.

I det seneste eksempel er det amerikanske kreditbureau Equifax netop blevet genstand for historiens største gruppesøgsmål, og både virksomhedens CSO og CEO har forladt virksomheden.

Læs mere: 

Milliardregning til Mærsk: Cyberangreb koster Mærsk op mod to milliarder kroner

Equifax leverer den værste håndtering af et hackerangreb nogensinde: Det kan danske virksomheder lære af skandalen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere