Artikel top billede

(Foto: SH Søren Holm)

Rygte: Er Google på vej til at erstatte Chrome OS og Android med nyt samlet styresystem?

Google kan være på vej med en samlet afløser til Chrome OS og Android. Men giver det nu også nogen mening at droppe Android og Chrome OS?

Det vækker opsigt, når der opstår rygter om, at en af verdens mest toneangivende internet-selskaber er på vej til at lægge et par af verdens mest udbredte styresystemer i graven.

Det kan meget vel komme til at ske i 2018, lyder det fra rygtemøllen, hvor det hedder sig, at Google overvejer at skrotte både Chrome OS og Android til fordel for et helt nyt samlet styresystem.

Det nye system skal kombinere de to styresystemer, som jo i dag sigter mod henholdsvis pc’er og mobile enheder.

Google har allerede meldt ud, at selskabet arbejder på et styresystem ved navn Fuchsia, hvis kode blev offentliggjort på GitHub helt tilbage i sommeren 2016.

Du finder koden på GitHub her.

I modsætning til Android og Chrome OS er Fuchsia ikke baseret på Linux, men på det mindre kendte Zircon (som tidligere hed Magenta).

Zircon er oprindeligt udviklet som et embedded OS, der kan køre på alle former for enheder - herunder sensorer til Internet of Things, trafiklys, computere, mobiltelefoner, smartwatches, tablet-computere og meget andre.

Ligeledes understøtter Zircon alle former for processor-miljøer - herunder ARM, Mips, Intel X86 og så videre.

Fuchsia anvender også samme SDK - altså udviklingskit- som anvendes til Chrome OS og Android som grundlag for brugerinterface og apps.

Skal fungere bedre sammen

Google har længe kunnet se fordele i en tættere opkobling mellem Android og Chrome OS, og der har gennem tiden været søsat forskellige initiativer.

De er imidlertid alle gledet i baggrunden. Længst fremme har været det såkaldte Andromeda-projekt, som du kan læse mere om i denne artikel fra efteråret 2016: Nyt Android-system på vej fra Google: Skal køre på din tablet og pc.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau lagde Google imidlertid Andromeda i graven i sommer.

Hvor stort bliver det?

Tilbage står vi altså med Fuchsia, som nogen mener med tiden skal erstatte Android på smartphones og Chrome OS på Chromebooks.

Andre mener, at Fuchsia er udset til at kun at afløse Android, mens andre igen mener, at Fuchsia bliver udviklet som nyt styresystem Internet of Things.

Vi ved reelt ikke, hvad Google har i tankerne.

Sikkert er det dog, at det i givet fald vil være et enormt skridt at tage for Google.

Android er verdens mest udbredte styrestem og kører i dag på op mod to milliarder enheder, mens antallet af Android-apps i Google Play nærmer sig tre millioner.

Samtidig har Android i årevis været frit tilgængelig for OEM’er, som kan downloade og modificere softwaren og launche den på egne enheder.

Også Chrome OS har relativt godt fat i markedet, og mange producenter bygger i dag Chrome OS-maskiner.

Den store udbredelse af Android og Chrome OS - som er blandt Googles mest velkørende produkter - taler imod sandsynligheden for, at Google vil skrotte dem til fordel for et nyt produkt.

I bedste fald det betyde, at Google i givet fald ville skulle levere en løsning med fuldstændigt glidende sammenkobling med de nuværende Android- og Chrome OS-versioner, som det vil tage mange år at få udfaset.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er det sandsynligt, at Fucshia på et tidspunkt vil afløse de eksisterende systemer - men det kommer næppe til at ske inden for de kommende fem år.

Hurtigere og mere fleksibel platform

Ifølge vores nyhedsbureau er det sandsynligt, at Google med Fuchsia sigter efter en platform, som er hurtig og bedre i stand til at håndtere AR, VR og eksempelvis selvkørende biler end det er tilfældet med Android.

Samtidig sigter Google efter en ‘post-Linux-fremtid,’ som det hedder, hvor ‘specifikke OS’er kan bygges i en fælles codebase, som kan mindske produktionstiden for processorer og software og give større fleksibilitet,” skriver nyhedsbureauet.

Derfor er det mest sandsynligt, at vi i første omgang vil se Fuchsia på enheder inden for Internet of Things, wearables, headsets, briller og andre ‘smarte enheder’ sideløbende med Chrome OS og Android.
Dernæst kommer turen måske til lavpris-telefoner. Og hvem ved, hvad der så kommer til at ske.

Vil Fuchsia blive fremtidens styresystem? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere