Artikel top billede

Foto:Mike Boening/Unsplash

Systematic-direktør: Atea-sagen har fået mange offentligt ansatte til at droppe kendt it-messe

De danske regioner dropper sundheds-it-konferencer i Las Vegas på grund af Atea-sagen. "De skal ikke fotograferes derovre med en barmfager dame i baggrunden, der går forbi i bikini og små cowboybukser," siger Michael Holm, der er administrerende direktør iSystematic.

Om lige knap en måned skydes verdens største messe indenfor sundheds-it i gang i syndens by, Las Vegas.

I neonlysenes skær mødes 30.000-40.000 mennesker fra hele verden for at se det fremmeste indenfor for sundheds-it, men årets konference har ikke mange deltagere fra det offentlige Danmark.


De offentligt ansatte i navnligt regionerne er nemlig blevet skræmte over, at skulle deltage i konferencer i Las Vegas, der også er kendt for sit noget udsvævende liv med spilleautomater og letpåklædte kvinder.

Det forklarer Michael Holm, der er administrerende direktør for Systematic.   
"Mange deltagere kommer ikke, fordi det netop er i Las Vegas. De skal ikke fotograferes derovre med en barmfager dame i baggrunden, der går forbi i bikini og små cowboybukser. Derfor kommer de ikke,“ siger han.

Atea-sagen får skylden

Ifølge den danske Systematic direktør, der altså i den kommende tid drager over Atlanterhavet for at se det nyeste sundheds-it, så skal årsagen findes i den verserende retssag, hvor en række offentlige it-chefer og flere tidligere topfolk fra Atea er tiltalt for både bestikkelse og underslæb.

I netop den sag drejer flere af forholdene sig lige netop om rejser til konferencer i spillebyen i Nevada. 

"Efter Atea-sagen er det blevet problematisk for de danske regioner at komme til Las Vegas," forklarer Michael Holm og fortsætter:

“Der er offentligt ansatte, der ikke kommer på grund af Atea-sagen. De er bange for at få taget billeder eller blive misforstået, fordi de er i Las Vegas. Så skal de forklare det overfor lokale journalister, og der søges aktindsigt i, hvad der er brugt penge på i Las Vegas.”

Frankfurt er noget andet

Selvom Systematic-bossen konkluderer, at Atea-sagen har haft en betydelig negativ konsekvens for resten af it-branchen, så er det særligt konferencerne i Las Vegas, der må kigge langt efter deltagere i form af offentligt ansatte fra Danmark. 

Hvis den her messe havde været i Frankfurt - hvordan havde det så været?

“Så havde der sikkert ikke været nogle problemer. Der er også en europæisk messe, men den er ikke ligeså stor. Her i Europa kommer amerikanerne ikke. Det gør asiaterne heller ikke,“ forklarer Michael Holm, der selv i den kommende tid besøger Systeamtics kontorer rundt om i verden og blandt andet lægger vejen forbi HIMSS-messen i Las Vegas. 

Forstår du de offentligt ansattes frygt for at deltage i konferencer i Las Vegas? Giv den mening til kende i kommentarfeltet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere