Artikel top billede

Android skifter udseende i næste store opdatering og omfavner forhadt iPhone X-design

Google er på vej til at give Android-systemet en frisk omgang maling.

Det er kun knap 1,1 procent af alle Android-telefoner, der i dag fire måneder efter lancering benytter den seneste version af Android, Android Oreo.

Det stopper dog  ikke Google fra at videreudvikle på Android-systemet, der næste gang når version 9.0, og hvis versionnavn vil begynde med et P.

De første rygter om den kommende Android-version kommer fra amerikanske Bloomberg, der fortæller, at en stor del af Googles fokus i Android P vil være på et nyt og opdateret udseende.

Det skal blandt andet ske for at friste de resterende 13 procent af verdensmarkedet, der stadig vælger en iPhone frem for en Android-telefon, skriver Bloomberg.

Læs også: Alle Android-producenterne burde kopiere iPhone X

Nyheden kommer efter, at der flere steder i kildekode i Android bliver omtalt Material Design 2. Material Design er det nuværende designsprog, som Google benytter sig af i Android, der blev introduceret tilbage i 2013.

Ligeledes skulle den kommende Android P byde på bedre håndtering af utraditionelle skærmstørrelser, hvilket kan bane vejen for sammenfoldelige smartphones, som Samsung er i færd ved at udvikle.

Læs mere her: Disse nye fede smartphones er på vej: Her er nogle af det kommende års spændende nyheder

Android P vil også få bedre evner til at håndtere skærme med “kamerabuler” øverst i stil med iPhone X eller Essential Phone.

Google skulle også være på vej med en bedre og dybere integration af sin digitale assistent Google Assistant og endda gå så vidt som til at lade tredjepart-udviklere integrere Assistant i sine egne apps.

Det kunne betyde, at Google Assistant endelig officielt kommer til Danmark.

Google forventes at udgive et smugkig af en udviklerversion i løbet af marts måned. Det har Google tidligere gjort. En egentlig formel præsentation og gennemgang skal du først forvente til maj, hvor Google afholder sit årlige I/O-event.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere