Artikel top billede

Google åbner for 17 nye sprog i Google Assistent - men vi må stadig vente på dansk

Google Assistant bliver tilgængelige i vores nabolande og kan snart tale 21 sprog, men danske brugere bliver nok engang overset.

Googles digitale assistent, Google Assistant, bliver i løbet af 2018 udrullet til 38 nye lande og skal lære 17 nye sprog. Men alligevel må danske Android-brugere stadigvæk vente forgæves på den digitale assistent.

For ifølge Android-siden Android Central er dansk hverken på listen over nye sprog eller nye lande.

Android Central hæfter sig helt specifikt ved, at hverken Danmark eller Østrig er at finde på listen, mens både Sverige og Norge vil få adgang til assistenten.

Google Assistant er indbygget i de fleste Android-telefoner, men spiller også en helt central rolle for Googles Home-højttalere. Flere tredjeparts producenter som eksempelvis danske B&O har valgt at lade deres højttalere understøtte Google Assistant i sine produkter.

Læs også: B&O-chef om ny strategi: "Vi kan ikke konkurrere med giganter som Apple, Google og Amazon"

Magtkamp er i gang

Google Assistant befinder sig i en hård kamp med Amazons assistent Alexa og Apples Siri om at blive førende digitale assistent på markedet.

En væsentlig del af den kamp handler om tilgængeligheden af sprog.

Som Computerworld tidligere har skrevet, så har de digitale assistenter indtil nu primært understøttet engelsk, men i kampen om at få globalt herredømme satser de nu alle på at understøtte stadig flere sprog.

Når de nye sprog bliver tilgængelige i løbet af 2018 vil Google Assistant være tilgængelig i intet mindre end 52 lande og i alt understøtte 21 forskellige sprog. Dermed vil Google Assistant understøtte ligeså mange sprog, som Apples Siri gør i dag.

Siri understøtter i dag 21 sprog og er tilgængelig i 36 lande.

Læs også: It-giganterne storsatser på stemme-løsninger - nu handler kapløbet (heldigvis) om at understøtte nye sprog




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere