Irak hjemløs på nettet

Et firma i Texas ejer Iraks adresse på nettet - .iq. Ejeren sidder i fængsel, og alle sites med endelsen .iq er lukket ned. De amerikanske regler for håndtering af internetadresser forhindrer en hurtig overdragelse af de to bogstaver til den nye irakiske regering.

For to dage siden fik Irak sin nye selvstændige regering, men der kan gå lang tid før landet får sin selvstændighed på internet.

Et firma i Texas ejer nemlig Iraks adresse på nettet - .iq. Ejeren sidder i fængsel, og alle sites med endelsen .iq er lukket ned.

Den tidligere amerikanske administrator for Irak, Paul Bremer, sendte i april i år en e-mail til Icann (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), hvor han bad organisationen overdrage den irakiske landekode på internettet, det såkaldte top level domæne .iq, til den irakiske regering.

- Ved at returnere .iq til irakerne selv giver man et signal til investorene om, at irakerne også genopbygger i en hi-tech fremtid, skrev han.

Irakiske sites til USA
Indtil det sker, må irakiske websites nøjes med at registrere sig via udenlandske adresser som det amerikanske .com eller .org, som eksempelvis den nye Irakiske regering, der har hjemme på http://www.cpa-iraq.org.

Icann er en non-profit organisationen, der har ansvaret for at uddele alverdens top level domæner.

Omvendt har det også mulighed for at fratage en administrator rettigheden til et top level domæne i særlige tilfælde. Det kan ske hvis ejeren misligholder aftalen ved eventuelt at forlade sit arbejde.

Og det er sket i denne sag, men sagen kan stadig trække ud.

- Sagen kan trække meget langt ud, siger Per Kølle, der er administrerende direktør i DK Hostmaster, som er den danske organisation, der har fået retten til at administrere det danske top level domæne .dk.

Han nævner, at det ikke er enestående, at et lands kode bliver håndteret af en virksomhed. Således bliver .cc, der står for Cocos Islands eller .nu, der dækker Niue håndteret af amerikanske virksomheder.

- Den der kommer først og kan sandsynliggøre, at han kan leve op til en vis serviceforpligtelse, får retten. Og med den følger retten til at sætte prisen for, hvad det skal koste at købe et domænenavn. Samtidig kan han sætte betingelserne for hvem, der får lov til at købe domænenavne, siger Per Kølle.

Icann er nu ved at vurdere sagen, og registrantens håndtering af domænet, inden den ryger videre til det amerikanske Handelsministerium.

Ifølge Per Kølle har den amerikanske regering meget svært ved at fratage en registrant sine rettigheder, specielt når registranten bor i USA.

Anklaget for terrorisme
Og det gør registranten af den irakiske landekode. Han bor i George W. Bushes hjemstat Texas, men sidder i øjeblikket i fængsel, hvor han afventer en alvorlig dom. I værste fald står han over for en kæmpebøde og livstid bag tremmer.

Ejeren den palæstinænsisk fødte Bayan Elashi flyttede til USA i 1977, hvor han blev it-uddannet fra Purdue universitetet i Indianna.

Siden blev han chef for et californisk it-analyse firma og introducerede den første arabiske pc, Alraed.

Han skabte sit eget firma (International Computer and Communications Inc), og har senest barslet med sit tredje firma InfoCom, der har hjemme i Texas.

Det er InfoCom, der ejer top level domænet for Irak, hvilket han sandsynligvis fik på baggrund af sit solide cv i 1997, idet der på det tidspunkt ikke var kompetente ansøgere bosiddende i Irak.

Siden da er det gået galt for Bayan Elashi og hans fire brødre.

For atten måneder siden blev de fængslet, anklaget for gennem deres firma at finansiere terrorvirksomhed i Mellemøsten.

Konkret handler det om, at brødrene gennem firmaet InfoCom illegalt har sendt computere til Libyen og Syrien, to nationer som den amerikanske regering mener sponsorerer terrorisme.

Elashi-brødrene er ifølge flere amerikanske medier del af en stor palæstinænsisk familie, der er kendt for at støtte lokale muslimske aktiviteter inklusive den nyligt lukkede Holy Land Foundation for Releif and Develoipment.

De har erklæret sig ikke skyldige i alle anklager.

I mellemtiden ligger det irakiske domæne dødt. Rundt regnet 200 websites er registreret under det irakiske top level domæne, men ingen af dem er i øjeblikket fungerende.

Icann sylter sager
Flere kritiske røster anklager Icann for at nøle med håndteringen af denne slags sager. Eksempelvis tog det flere år at afgøre en disput over .pm, domænekoden for Pitcairn, der ligger i Stillehavet og har omkring 50 indbyggere.

- Det virker som om, at Icann har mærket disse sager med et stort Status Quo, har Jonathan Zittrain fra Harvard Law School?s Berkman Center for Internet og samfund tidligere udtalt til BBC.

På den anden side tog det kun Icann seks måneder at overgive Afganistans top level donæne .af til Afganistans nye kommunikationsministerium. Det tekniske ansvar for domænet ligger dog stadig hos FN?s udviklingsprogram UNDP i New York.

- Den afganske model ser god ud. Det er svært for mig at se, hvordan Icann kan afvise et lands ansøgning om at få ret til at gå online. Det er blevet digitaliseret og ønsker nu at hævde sin ret til en selvstændig interneteksistens, siger Jonathan Zittrain.

Per Kølle fra DK Hostmaster er dog mere skeptisk uanset, at han synes reglerne er tåbelige.

- En ting er, hvad Icann siger, men sagen afgøres endeligt i det amerikanske Handelsministerium. Og her har det vist sig meget svært at fratage en registrant sine rettigheder. Sådan er det især i USA, men nu begynder vi at tale politik og det vil jeg helst ikke kommentere, så længe sagen kører, siger Per Kølle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere