Artikel top billede

Netcompanys André Rogaczewski blev 263 millioner kroner rigere torsdag: Børsnotering gik over stok og sten

Netcompanys børsintroduktion torsdag var en stor succes for selskabets ejere, som landede gevinster på trecifrede millionbeløb, og virksomhedens værdi steg med mere end to milliarder kroner. Netcompanys værdi er nu omkring 10 milliarder kroner.

Netcompanys første dag på fondsbørsen var en stor succes - særligt for de tre mænd bag selskabet, André Rogaczewski, Claus Jørgensen og Carsten Gomard, som endnu en gang kan smile hele vejen til banken.

It-leverandørens aktie åbnede i kurs 155 på den første dag på fondsbørsen, men aktien steg næsten 30 procent i løbet af dagen til en lukkekurs på 201.

Det betyder også, at selskabets direktør André Rogaczewski, der havde sat 1,7 millioner aktier til salg, blev 263 millioner kroner rigere.

Det samme blev driftsdirektør Claus Jørgensen, der solgte det samme antal aktier.

Den sidste stifter, Carsten Gomard, solgte omkring 880.000 aktier til en samlet værdi af 136 millioner kroner.

Selskabets majoritetsejer, FSN Capital, tjente næsten 1,4 milliarder på de 8,8 millioner aktier, som kapitalfonden havde udbudt.

Dermed kan André Rogaczewski, Claus Jørgensen og Carsten Gomard tilføje yderligere millioner til de mere end 500 millioner kroner, som de hver især har tjent på at sælge Netcompany tidligere.

Det kan du læse mere om her: Tredje gang de tre stiftere sælger Netcompany: Så meget har de scoret på at sælge selskabet

Tjente 76 millioner kroner på tre minutter

Åbningskursen var estimeret til at ligge mellem 135 og 165 kroner, og det blev opfyldt, da aktien åbnede i kurs 155, hvilket giver en værdiansættelse af selskabet på 7,75 milliarder kroner.

Men der gik ikke lang tid, før det blev meget bedre, for Netcompanys ejere.

Knap havde André Rogaczewski trykket på knappen, der markerede, at Netcompany nu er en børsnoteret virksomhed, før kursen steg næsten 20 procent til 185.

På bare tre minutter steg André Rogaczewskis aktiebeholdning dermed 76 millioner kroner i værdi, men den havde ikke toppet endnu.

Aktiemarkedet lukkede med en kurs på 201 på Netcompany-aktien, der dermed steg næsten 29,7 procent på den første handelsdag.

Dermed lader det ikke til, at markedet har tilsluttet sig kritikken fra flere steder, som er gået på, at Netcompany har været værdisat for højt.

Det kan du læse mere om her: Investorer sår tvivl om Netcompanys nye aktie: For dyr og usikker

Direktør har stadig aktier for mere end 500 millioner

At kursen steg fra 155 til 201 betyder, at værdien af Netcompany-ejernes tilbageværende aktier er steget yderligere.

André Rogaczewski, og Claus Jørgesen har stadig hver især 2,5 millioner aktier, som med torsdagens lukkekurs udgør en formue på lidt mere end 500 millioner kroner.

FSN Capital er stadig hovedaktionær med 10,3 millioner aktier, hvilket svarer til en værdi på mere end to milliarder kroner.

Virksomhedens markedsværdi steg i forhold til torsdagens lukkekurs dermed ogs 2,3 milliarder kroner til en værdi på lidt over 10 milliarder kroner.

Læs også: Netcompany brager frem som leverandør til det offentlige: Tredobler omsætningen og nærmer sig en halv milliard kroner årligt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere