Artikel top billede

Kapitalfond sælger dansk it-virksomhed for milliarder

IT Relation er blevet solgt til kapitalforvalteren Hg. Kapitalfonden Adelis Equity Partners indkasserer dermed et milliardbeløb. Ejerskiftet får ingen konsekvenser for hverken medarbejdere eller kunder.

Danske IT Relation skal have ny ejer.

Det står klart, efter kapitalforvalteren Hg køber kapitalfonden Adelis Equity Partners’ majoritetspost i selskabet.

Det oplyser IT Relation.

"Adelis har været den helt rigtige partner for os i de seneste års udvikling af vores virksomhed. Vi har fået præcis den støtte og sparring, som vi havde håbet på, og Adelis’ indsats har været uvurderlig i de opkøbs- og integrationsprocesser, som har medvirket til vores succes. Vi tror og håber, at vi med Hg får et tilsvarende godt partnerskab, som kan skabe yderligere fremdrift," siger Henrik Kastbjerg, administrerende direktør for IT Relation, i en meddelelse fra virksomheden.

Handel i milliardklassen

Siden Adelis Equity Partners overtog ejerskabet af IT Relation i sommeren 2016, har selskabet formået firedoble væksten.

Det er blandt andet sket gennem seks opkøb af Softcom, AC Intellicom, WWI, DSI-Next, Front-Data og senest IT Afdelingen.

Og noget tyder på, at investeringen i selskabet har været en rigtig god én af slagen for kapitalfonden.

Børsen erfarer, at prisen for ejerskiftet ligger i "milliardklassen", men Hg har pengene til at betale prisen.

Hg forvalter til dagligt omkring investeringer for 9 milliarder dollar, svarende til mere end 55 milliarder kroner.

Ledelsen fortsætter

IT Relation oplyser desuden, at ejerskiftet ingen konsekvenser får for hverken selskabets kunder eller for de 470 medarbejdere.

Stifteren af IT Relation, Henrik Kastbjerg, og det øvrige ledelsesteam, Anders Kaag og Stig Bundgaard, fortsætter i deres hidtidige roller og med markante ejerposter i selskabet.

Nyheden om salget af IT Relation kommer ganske kort tid efter, at det blev meldt ud, at Adelis Equity Partners var klar til at sælge virksomheden.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond er klar til at sælge IT Relation for et milliardbeløb

IT Relation råder over ni kontorer i Danmark.

Derudover har selskabet tre kundecentre i Herning, Viby J. og København.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere