Artikel top billede

(Foto: Google.com)

Nu frigiver Google Android 9 Pie: Her er de fem største nyheder i det nye Android-software

Med sit nye styresystem til smartphones og tablets satser søgegiganten på øget velvære, ny form for betjening samt andre fikse features.

Googles nye systemsoftware til Android-baserede smartphones og tablets er ude. Navnet er som altid opkaldt efter en lækkerbisken: Android 9.0 Pie.

På Googles Android-blog skriver søgegiganten, at den nye software kan hentes allerede fra i dag på udvalgte enheder.

Du kan læse om samtlige nyheder om Android 9 Pie på selskabets hjemmeside og på Computerworlds tidligere gennemgang af softwaren herunder:

Her er det splinternye Android: Friskt look og spændende filosofi skal give dig mere fritid fra mobilen

Herunder følger de fem vigtigste nyheder i Googles nye software.

Digital wellness-kur

Modsat tidligere Android-lanceringer holder Google i denne omgang på nogle af de features, som ellers blev fremvist under Googles I/O udviklermesse i foråret.

Mest iøjnefaldende udeladelse er det Google kalder ’digital wellbeing’, en form for digital detox til mobilen. Her monitorerer mobilen dit smartphone-forbrug og skruer ned for notifikationer og dit app-brug, når du nærmer dig sovetiden.

Visse features finder dog vej til opdateringen, navnlig en app-timer, hvor du kan bestemme, hvor lang tid der må spenderes på en enkel app per dag. Når tidgrænsen nås, bliver ikonet gråt og app’en kan først benyttes igen dagen efter.

Styr på notifikationerne

En anden feature der kan give mere sindsro i Android 9 Pie er den bedre organisering af notifikationer softwaren rummer.

Nu vil systemet selv registrere, hvis du evigt sletter en bestemt type notifikationer og vil foreslå at fjerne dem automatisk for dig.

’Forstyr ikke’ funktionen bliver også styrket, så notifikationer helt kan blive væk, indtil du slår ’forstyr ikke’-funktionen fra igen.

Ny betjening

Med Android 9.0 Pie laver Google grundlæggende om på hvordan telefonen betjenes. I stedet for de tre klassiske navigationsknapper, ’Tilbage’, ’Hjemmeskærm’ og ’Multitasking’, styrer Google mod en mere gestur-baseret navigation. Lidt i tråd med det Apple indførte med iPhone X.

Nu multitasker du i stedet ved at foretage et svirp til siden fra bunden, mens et enkelt prik i bunden af displayet hiver hjemmeskærmen frem. Er du inde i en app, vil en ’tilbage’-knap tone frem på displayet.

Foretrækker du Googles sædvanlige betjening, kan disse fortsat slås til inde i indstillingerne.

Bedre screenshots

I stedet for at skulle åbne dine skærmbilleder i en anden app, får Android 9.0 Pie sin helt egen notes-funktion til at redigere i skærmbilleder optaget med mobilen.

Det bliver også enklere at tage et screenshot fremover. Når du trykker på power-knappen, vil du kunne vælge at tage et skærmdump.

Nye søgefunktioner

Søgegiganten fornægter ikke sine rødder og tilbyder nu en endnu smartere søgefunktion. I stedet for bare at lave en liste over dine apps, kan funktioner fra de enkelte apps også tilgås når du foretager en søgning.

Eksempelvis fungerer featuren med Lyft-app’en, en taxi-lignende service, som tilbyder at foretage en afhentning fra dit hjem eller kontoret direkte fra søgefeltet af.

Se også: Googles ur-app får en enkel, genial men også ret uventet feature




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere