Artikel top billede

Samsungs Galaxy S7 telefoner er igen truede af Meltdown-sårbarheden. (Foto: Morten Sahl Madsen)

Forskerhold advarer: Samsung-smartphones kan angribes via Meltdown-sikkerhedsbristen

Den populære Samsung-mobil, Galaxy S7 er bare en af de Samsung-telefoner, som er sårbar over for Meltdown-angreb.

Samsungs store smartphone-udvalg skulle være sikrede mod vinterens store Meltdown-sikkerhedsbrist.

Men det viser sig nu, at visse Samsung-modeller, herunder den populære Galaxy S7 topmobil fra 2016 stadig kan blive ramt af et Meltdown-angreb.

Det vurderer et hold af forskere fra Graz Tekniske Universitet i Østrig, efter at have et have gennemført et angreb på en Samsung S7-telefon via Meltdown-sårbarheden, skriver Reuters.

Holdets resultater forventes at blive offentliggjort onsdag ved Black Hat sikkerhedskonferencen i Las Vegas, USA.

Læs også: Nu lukker Microsoft omsider for Spectre/Meltdown i Windows 7 - samt en hel stribe Intel-chip

I den nærmeste fremtid vil de østrigske forskere også røbe, hvordan Meltdown-sårbarheden kan udnyttes på andre Samsung-modeller og øvrige mobilproducenters enheder.

”Flere hundrede millioner af smartphones derude kan potentielt være berørt af Meltdown,” fortæller sikkerhedsforsker Michael Schwarz og fortsætter:

”De er sårbare, fordi telefonproducenterne slet ikke er klar over, at deres enheder er berørt.”

Samsung har tidligere udsendt sikkerhedsopdateringer til netop Galaxy S7-serien i januar og juli i år. Ifølge producenten er ingen Meltdown-angreb mod Galaxy S7 modellerne blevet rapporteret.

Se også: It-virksomheder verden over reagerer på kæmpetruslerne Meltdown og Spectre: Se her, om din telefon og din computer er ramt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere