Artikel top billede

Se listerne: Her er de bedste fintech-leverandører i verden

Her er de bedste leverandører af fintech-teknologier lige nu.

Den finansielle sektor er i disse år i gang med et hæsblæsende ræs om ny teknologi, innovation og disruption. Markedet er med andre ord i fuld gang med at redefinere sig selv, som vi kender det.

Nye teknologiske løsninger i sektoren skyder frem over alt og er katalysatorerne for den udvikling, som vi lige nu er vidner til hos etablerede finansielle virksomheder og en stor underskov af fintech-startups.

Som begreb kan fintech beskrives som en ny finansiel industri, der gør brug af teknologi til at forbedre og innovere finansielle aktiviteter. Ofte er der tale om nye smarte løsninger, der udfordrer de traditionelle finansielle måder at gøre tingene på.

Udviklingen og pengene er enorme i sektoren. For eksempel står den globale banksektor for over 15 procent eller 25 milliarder kroner af de samlede globale investeringer i en ny teknologi som AI.

Læs også: Markedet for AI eksploderer: Så mange milliarder bliver der brugt på løsninger baseret på kunstig intelligens

Selvom de finansielle institutioner også kaster de interne udviklingsafdelinger ud på teknologisk dybt vand, er der også vokset en kæmpe industri op på leverandørsiden, der kæmper om at komme til at levere de nye smarte teknologiske løsninger.

Store leverandører og nichespillere har for længst fået øjnene op for de nye teknologiske services og ydelser, som finansielle virksomheder efterspørger.

Det er et marked, der ifølge KPMG kastede små 200 milliarder kroner af sig i investeringer i 2017.

IDC Financial Insights har netop annonceret sin årlige fintech-ranking over de bedste leverandører indenfor teknologi målrettet den finansielle branche.

På to lister rangerer IDC henholdsvis de brede it-leverandører, og de mere nicheorienterede spillere med fokus på fintech.

Se listerne her.

Læs også: Ambitiøst dansk fintech-firma skal ansætte 70 nye it-folk - men er tvunget til at rykke arbejdspladser til udlandet: "Danske kompetencer er ikke engang et tema, når vi skal ansætte nye folk"

IBM som den bedste brede leverandør

I den første kategori ser IDC på leverandører med en bred tilgang til markedet, hvis omsætning på området er signifikant, men under en tredjedel.

Det er leverandører, der som en del af deres ydelsespallete leverer fintech.

IBM står som vinder af den kategori.

IBM udvider løbende sit fokus på området for finansielle services, og købte eksempelvis tidligere i år fintechselskabet Armanta, der levere aggregation- og analysesoftware til finansielle virksomheder.

Armanta er nu en del af IBM's Watson målrettet finanssektoren, og skal være med til at styrke IBM's ydelser omkring risikoanalyse og -services.

Efterfulgt af IBM finder vi gigant-selskaberne Dell, Accenture, Cisco og Microsoft.

Læs også: Beskyt din fintech før det er for sent

Så er der listen, der repræsenterer virksomheder, der henter mere end en tredjedel af deres samlede omsætning fra finansielle institutioner.

Det vil ofte være virksomheder, der er at betragte som mere nicheorienterede spillere.

Her vinder FIS.

Der er ikke tale om Det Internationale Skiforbund (FIS), men om en af verdens største leverandører af dedikerede finansielle teknologiske løsninger. FIS (Fidelity National Information Services Inc.), der er et Fortune 500-selskab, har mere end 52.000 medarbejdere på verdensplan og har hovedkvarter i Jacksonville, Florida.

Mens det altså er et amerikansk selskab, der indtager førstepladsen i kategorien, så indeholder top fem dog hele tre indiske selskaber i form af TCS, Cognizant og Infosys.

Læs også: It-selskaber utilfredse med dansk særbeskatning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere