Artikel top billede

Så meget kostede WannaCry det britiske sundhedsvæsen

Regningen for det store WannaCry-angreb, der harcelerede forrige år, er nu gjort op for det britiske sundhedsvæsen. Godt 780 millioner kroner og tusindvis af aflyste patientaftaler.

Ransomware-typen WannaCry plagede forrige år systemer over hele verden i hidtil uset omfang. Det gik særlig ud over Europa og især det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), som kunne melde om at massevis af hospitaler og klinikker var blevet ramt af angrebet.

WannaCry efterlod computere krypterede og ubrugelige med store konsekvenser for patienter og aftalte behandlinger og operationer.

Godt 18 måneder efter angrebet er engelske Department of Health nu klar med vurdering af de samlede finansielle omkostninger, som lyder på 92 millioner pund eller omkring 780 millioner kroner samt 19.000 aflyste patientaftaler.

Det skriver ZDnet.

Der er tale om et estimat, da indsamlingen af data fra alle berørte organisationer i sig selv ville betyde en uhensigtsmæssig omkostning, forlyder det.

Den største del af omkostningerne forbundet med angrebet er vurderet til at stamme fra månederne efter angrebet, hvor man måtte sætte ind for at rydde op i ødelæggelserne og investere i, at systemer blev sikret yderligere.

Læs også: Det største ransomware-angreb nogensinde: Det vi ved om WannaCry indtil videre

Som følge af WannaCry er det blevet meldt ud at man vil tilføre flere ressourcer til at hjælpe mod cyberangreb, ligesom hele NHS har gjort klart til at gå over på Windows 10 for også at øge sikkerheden, lyder det.

Engelske National Cyber Security Agency og Department of Homeland Security i USA har beskyldt Nordkorea for at stå bag WannaCry.

Læs også: Efter WannaCry må politikerne da fatte det: Nedslidte og ubeskyttede offentlige it-systemer er en alvorlig trussel mod vores alle sammens sikkerhed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere