Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Tre ud af fire CIO’er og COO’er er bagud: Her er de nødvendige færdigheder til de næste to-tre år

Hovedparten af CIO’erne og COO’erne er slet ikke klar til at omfavne de nødvendige teknologier og lede virksomhederne gennem de nærmeste års digitale omstilling, hvor agil infrastruktur er nøgleordet, mener analysehuset Gartner. Her et et bud på, hvad der kræves.

Det kræver en agil infrastruktur at udleve og udnytte potentialet i den digitale omstilling.

Men desværre er det kun en ud af fire drifts- og it-chefer, som har de nødvendige færdigheder til at klare opgaven i løbet af de næste to-tre år, mener analysehuset Gartner.

Ifølge Gartner handler det om at omfavne og mestre edge computing, kunstig intelligens og det stærkt og evigt foranderlige cloud-landskab.

It-skal ikke kontrollere alt

Ifølge Bob Gill, research vice president hos Gartner, handler det blandt andet om, at de it-ansvarlige skal erkende, at det er slut med tankegangen om, at it-afdelingen skal kontrollere alting.

“Den cykliske leverandørstyrede tilgang i de traditionelle it-afdelinger kan ikke levere den agilitet, som moderne virksomheder har brug for,” siger han.

“Ideelt set bør er en it-ansvarlig leder indtage positionen som den, der koordinerer den uhåndterlige samling af muligheder, vi har i dag. Det drejer sig eksempelvis om co-location, multicloud og platform as a service. It-lederen skal komme virksomhedens og forretningens behov i forkøbet ved at gribe efter de rigtige værktøjer i den digitale værktøjskasse,” siger han.

Virksomhedernes behov for at agere agilt vil kun blive større med tiden, så it-lederne har to nøgleopgaver:

“Dels skal de på kort sigt evne at håndtere den enorme diversitet, dels handler det om på at indtage rollen som produktchef for services, som er nødvendige for at bygge forretningsdrevne agile løsninger på langt sigt. Og it-afdelingen har faktisk erfaringen og de nødvendige evner inden for governance og sikkerhed til at stille sig i spidsen for indsatsen”, siger Bob Gill.

Det er software, som driver forandringen

Selv om infrastruktur er en vigtig del af forandringsprocessen, så nytter det hele ikke rigtig noget uden ordentlig software. Her er en af de andre grundstene i den digitale omstilling, som it-lederne skal forstå at favne.

“Softwareudvikling er lige nu den helt store chance for at hoppe på eksprestoget og levere de forandringer og løsninger, som giver tilfredse kunder. Og det er nu, man kan bygge løsninger baseret på en sværm af softwarekomponenter virkeliggjort med API’er”, siger Dennis Smith, som også er research vice president hos Gartner.

Datacentret vil ikke længere være verdens navle

I takt med, at alting bliver forbundet på kryds og tværs, forandres rollen for virksomhedernes datacentre også, mener Gartner.

“Datacentrene vil ikke længere være centrum for virksomhedernes data, for digitale forretningsmodeller, IoT og teknologier som virtual reality vil skubbe stadig mere databehandling mod edge computing. I 2022 vil halvdelen af de data, som virksomhederne genererer, blive behandlet og analyseret uden for datacentrene og uden for cloud’en”, siger
Tom Bittman, distinguished research vice president hos Gartner.

“Behovet for lav latency, prisen på båndbredde, privacy og lovkrav om persondata samt behovet for at kunne køre videre, når netforbindelsen er nede er alt sammen faktorer, som vil få afgørende betydning for virksomhedernes infrastruktur”, siger han.

Ansæt de rigtige folk

Fremtidens ansatte i virksomhedernes it- og driftsafdelinger vil ikke være folk med et meget snævert, teknisk fokus, mener Gartner. I stedet er der behov for folk med en stor buket af evner og erfaringer.

Det handler om at tilskynde til karriereveje, som omfatter rotation mellem mange forskellige teknologi-domæner og forretningsenheder.

En bredere forståelse af virksomhedens it-setup og den forretning, som det understøtter vil bidrage positivt til den kollektive intelligens og forberede alle på digital forretning og disruption, lyder det fra Gartner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere