Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Her er de 10 mest værdifulde brands i it-sektoren

IBM er vippet af pinden som det mest værdifulde brand i it-verden, efter at Accenture i 2018 har hævet sin brandværdi med over 50 procent. Se hele listen her.

Accenture er det mest værdifulde varemærke, når det kommer til it-servicevirksomheder.

Det fremgår af en rapport fra strategi- og analyse-virksomheden Brand Finance, der hvert år rangerer de 500 mest værdifulde brands i verden.

Ifølge Brand Finances beregninger er Accentures brand steget med 56 procent i værdi siden 2018. Det betyder, at brandet Accenture lige nu er 26,3 milliarder dollars svarende til knap 173 milliarder kroner værd.

Accenture omsatte i 2018 for 39,6 milliarder dollar og har globalt næsten 470.000 medarbejdere heraf knap 600 i Danmark.

Læs også: Accenture-boss: 'Intelligent enterprise' og 'frictionless business' - disse fem trends bliver afgørende for din succes i 2019

Samtidig må IBM i år se sig hensat til andenpladsen med en brandværdi på 20,4 milliarder dollars svarende til omkring 134 milliarder kroner.

Ifølge Brand Finance bør IBM fokusere på at udvikle nye teknologier så som cloud og sikkerhedssoftware i stedet for ældre forretningsenheder, hvis IBM skal gøre sig forhåbninger om at øge sin brandværdi i de kommende år.

Læs også: IBM leverer solidt regnskab: Øger omsætningen for første gang i otte år.

På tredjepladsen finder vi indiske TCS, hvis brandværdi er under halvt så meget værd som Accenture. Ud over TDC har de tre andre indiske it-leverandører Infosys, HCL og Wipro også fundet vej til top 10 over de mest værdifulde brands i it-servicekategorien.

Som en ny spiller på listen finder vi i år NTT Data på en niendeplads.

Brand Finance udregner værdien af brands ved blandt andet at se på den netto økonomiske gevinst, som en ejer vil opnå ved at licensere brandet på det åbne marked.

Listens top 10 ser således ud:

1. Accenture - brandværdi: 20,3 milliarder dollar.
2. IBM - brandværdi: 20,4 milliarder dollar.
3. TCS - brandværdi: 12,8 milliarder dollar.
4. Cognizant - brandværdi: 8,7 milliarder dollar.
5. Infosys - brandværdi: 6,5 milliarder dollar.
6. Capgemini - brandværdi: 6 milliarder dollar.
7. DXC Technology - brandværdi: 5,5 milliarder dollar.
8. HCL - brandværdi: 4,6 milliarder dollar.
9. NTT Data - brandværdi: 4,3 milliarder dollar.
10. Wipro - brandværdi: 4 milliarder dollar.

Læs også: Her er de konsulenthuse, der præsterer bedst lige nu: Se, om din virksomhed er med på listen med årets 65 vækstkometer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere