Artikel top billede

(Foto: LAU FOTOGRAFI)

Aarhusianske Mjølner køber københavnsk it-konsulenthus

Aarhus-baserede Mjølner Informatics har købt det københavnske it-konsulenthus Springfeed. Opkøbet er et resultat af en stigende efterspørgsel fra kunder i hovedstaden og for at øge det strategiske fokus på offentligt kunder, som tidligere har været fravalgt, lyder det fra direktøren.

Det aarhusianske software-selskab Mjølner Informatics har været på opkøb i Hovedstaden.

Mjølner overtager it-konsulenthuset Springfeed, der har hovedkontor i København og en udviklingsafdeling i Rumænien.

Opkøbet kommer på baggrund af en stigende efterspørgsel på Mjølners løsninger i Hovedstadsområdet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Efterspørgslen i København kommer fra eksisterende kunder, men også offentlige kunder, der er blevet en fast del af selskabets strategi, selvom Mjølner i en længere årrække har holdt sig fra det offentlige marked.
Det kan du læse mere om her:Mjølner satser igen på offentlige opgaver efter 10 års fravalg: En bestemt faktor har gjort det offentlige marked attraktivt igen

”Springfeed er en kreativ, kompetent og dynamisk virksomhed med en holdånd, der passer rigtig godt til Mjølner. Samtidig har virksomheden gode kunder, primært baseret på Sjælland, "skriver Brian Gottorp Jeppesen, direktør i Mjølner Informatics, der fortsætter:

"Det er et geografisk område, som vi har planer om at blive meget større i, og samtidig er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi går benhårdt efter det offentlige marked. I det ’game’ ser jeg det som en klar fordel at have en stærk tilstedeværelse i hovedstaden,”

Prisen for opkøbet oplyses ikke i pressemeddelelsen. Handlens "økonomiske fohold" holdes mellem partnerne, lyder det.

It-konsulenthuset Springfeed er grundlagt af Jens Vesti. Selskabet udvikler løsninger for private og offentlige virksomheder og rådgiver om digital transformation og brugercentreret design på web og mobile platforme.

”Springfeed er stærke i design og agil udvikling på både web og mobile platforme. Samtidig er de rigtig gode til at være tæt på sin kunder. Kombinationen af disse styrker og Mjølners kompetencer inden for blandt andet data science, IoT og digital transformation giver et rigtig stærkt hold i København,” skriver Brian Gottorp Jeppesen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere