Artikel top billede

Dansk Tesla-direktør vil disrupte taxabranchen med ny Uber-kopi

Peter Bardenfleth-Hansen er med til at starte det nye taxiselskab Viggo op, der allerede i år vil sætte op til 75 biler på gaden. Uber-kopien skal disrupte branchen, men overholde gældende lovgivning, lyder det.

Den højest placerede dansker i Tesla vil med ny grøn Uber-kopi disrupte taxabranchen.

Det skriver Børsen.

Udmeldingen kommer fra Peter Bardenfleth-Hansen, der er udviklingsdirektør i Tesla og lige nu er med til at starte den nye kørselstjeneste Viggo op.

Med platformen, der kan håndtere bestillinger og betalinger af en på forhånd fast pris, er det planen at sende mellem 50 og 75 grønne biler på gaden i København.

Viggo ønsker at holde sig inden for Taxiloven, som Peter Bardenfleth-Hansen pointerer vil blive overholdt.

"Jeg har altid syntes, at idéen i Uber-konceptet i udgangspunktet var rigtig god, men det var lidt for liberalt. For at sådan en platform skal være funktionel i den moderne verden, så skal der jo også være nogle gældende regler for chaufførerne, så jeg forstod egentlig godt, at de ikke kunne være operationelle i Danmark," fortæller han til Børsen.

Læs også: Uber børsnoteres: Så meget er det engang så hypede selskab nu værd

Tesla-direktøren regner med at vognparken, der kun skal bestå af nulemissionsbiler, er vokset til over 200 biler i hovedstaden inden 2021. Andre større danske byer og resten af Norden er også en del af en aggressiv ekspansionsplan fra Viggo, lyder det.

En del af strategien er at slå sig op på miljørigtige biler, forklarer Peter Bardenfleth-Hansen til Børsen, der satser på, at virksomheder som blandt andet Mærsk eller Novo Nordisk vil bruge tjenesten som et led i at blive mere grønne.

Læs også: Indsigt: Elon Musk lover revolutionerende ny selvkørende Tesla - men er der rent faktisk en fuldt selvkørende bil på vej?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere