Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Telenor taber 12.000 kunder - men hæver indtjeningen: "Det tager tid at komme tilbage"

I andet kvartal af 2019 har Telenor mistet 12.000 kunder. Samtidig fortsætter Telenor dog fremgangen i indtjeningen.

Danmarks næststørste televirksomhed, Telenor, mister 12.000 mobilkunder i årets andet kvartal.

Det viser televirksomhedens kvartalsregnskab, som netop er blevet annonceret.

Telenor, der nu har en samlet kundebase på knap 1,7 millioner kunder, kalder kundetilbagegangen for en stabilisering og forklarer det med en lavere synlighed i begyndelsen af året samt en forsat oprydning af kampagnekunder.

Det norskejede teleselskab henviser samtidig til en kundebase præget af en langsom udfasning af kunder i staten samt implementeringen af en ny produktportefølje.

Læs også: Telenor og Telia går i luften med 5G-netværk i Danmark: Her er de første master

De 12.000 tabte kunder er ifølge Telenor dog et tegn på, at den negative udvikling er vendt.

Det tager tid at komme tilbage

Samtidig viser Telenor dog fremgang i indtjeningen (EBITDA), som lander på 204 millioner kroner for andet kvartal - svarende til en stigning på fire millioner kroner sammenlignet med første kvartal af 2019.

"Jeg hæfter mig ved den fortsatte fremgang i vores indtjening og den begyndende stabilisering af vores kundebase. Det tager tid at komme tilbage, hvor vi gerne vil være efter en tid, hvor vi ikke har haft tilstrækkelig fokus på vækst, men vi oplever nu en sund fremgang måned for måned og ser nu resultaterne af, at vi er blevet mere synlige i markedet," lyder det fra Jesper Hansen, administrerende direktør Telenor Danmark.

"Kunderne tager godt imod vores kampagner, og vi ser fremad mod efteråret, hvor vi vil forstærke vores position med flere spændende kundetiltag med henblik på at vækste vores kundebase."

Sammenlignet med juni 2018 har Telenor nu mistet seks procent af sin kundebase.

Omsætningen hos Telenor Danmark lander på 927 millioner kroner i andet kvartal. Det er et fald på 60 millioner kroner sammenlignet med samme kvartal i 2018.

Indtjeningsgraden hos Telenor er steget til 22% svarende til en stigning på et procentpoint sammenlignet med årets første kvartal i 2019.

Telenor har omkring 1.400 medarbejdere og 57 butikker i Danmark. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor.

Hele Telenor landende i andet kvartal en omsætning på 21,7 milliarder kroner - en stigning på lidt over 400 millioner kroner.

I går sænkede Telenor-koncernen de samlede forventninger til gruppens indtjening.

Det skete som følge af regnskabsrod hos Telenors division i Bangladesh, Grameenphone, der ikke havde opgjort udgifterne korrekt.

Det kan du læse mere om her: Regnskabsrod hos teleselskab i Bangladesh fjerner en halv milliard af Telenors kvartalsresultat med et snuptag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere