Artikel top billede

(Foto: Websummit, CC BY 2.0 / Image by Dan Taylor)

Elon Musk: Computere kommer til at overgå mennesker på alle tænkelige måder

I fremtiden vil mennesker blive overhalet af computere på alle måder, lyder det fra den amerikanske Tesla-stifter, Elon Musk. Han forudsiger, at computere i fremtiden vil kunne forbedre menneskers kognitive evner.

Computere vil i fremtiden blive smartere end mennesker på alle områder.

Konstateringen kom fra Elon Musk 28. august til konferencen World Artificial Intelligence Conference i Shanghai.

"Vi vil blive overhalet på alle måder. Det garanterer jeg," sagde Tesla-stifteren i en debat til Jack Ma, stifter af det kinesiske e-handelsfirma Alibaba.

Det skriver CNBC.

Debatten omhandlede udviklingen af kunstig intelligens, og her påpegede Elon Musk blandt andet, hvordan computere er blevet langt bedre til at spille skak og det kinesiske brætspil Go.

"Din mobiltelefon vil kunne knuse verdensmesteren i skat, uden tvivl," tilføjede han.

Læs mere: Elon Musks nye satsning ligner ren science-fiction: Styr telefonen og computere med tankens kraft

Den verdenskendte iværksætter nævnte desuden, hvordan fremtidens teknologi fra Neuralink, et selskab han selv er medejer af, kan hjælpe med at udvikle menneskets kompetencer på forskellige områder.

Selskabet vil i fremtiden ved hjælp af kunstig intelligens udvikle menneskers kognitive evner med et form for grænsesnit mellem hjerne og computer.

Jack Ma havde dog et andet perspektiv på spørgsmålet om, hvorvidt computere overgår menneskelig intelligens. Han påpegede blandt andet, at en computer aldrig har opforstret et menneske eller endda en myg for den sags skyld.

"I mit liv har jeg aldrig, og specielt de sidste to år, når folk snakker om AI, troet på, at mennesker kommer til at blive kontrolleret af maskiner. Det tænker jeg ikke på, det er umuligt," sagde Jack Ma.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere